Tale af tidligere Rektor for Jordemoderskolen Susanne Houd

Tillykke til Ernissussiortut Kattuffiat med prisen. I har været med til at gøre opmærksom på et problem der lige nu igen er højaktuelt med lukningen – forhåbentlig foreløbig - af Qaqortoq for fødsler.

I 2019 måtte 41% af de gravide kvinder udenfor Nuuk rejse for at føde.

Nogle rejser, fordi der ikke er jordemoder og fødselsmuligheder i byen og nogle fordi de ifølge de grønlandske retningslinjer for fødselshjælp, når de er i en risikogruppe, får tilbudt at føde i Nuuk. Uanset hvad baggrunden er når en kvinde skal rejse for at føde er det ofte en ensom og angstprovokerende tur den gravide skal ud på.

Jeg vil gerne fortælle om situationen på Østkysten og det gør jeg på baggrund af en undersøgelse vi lige har færdiggjort om at føde på Østkysten. Undersøgelsen er udført sammen med chefdistriktslægen i Tasiilaq samt 2 jordemoderforskere og mig.

Da jeg startede som jordemoder i Tasiilaq gik det hurtigt op for mig, at det var meget traumatisk for mange af kvinderne at rejse fra familien, når de skulle føde. Dertil kom at sproget på vestkysten er anderledes og især for kvinderne fra en af de 5 små bygder omkring Tasiilaq var det svært at forstå det vestgrønlandske. Partneren skal selv betale rejsen til Nuuk og det er der sjældent penge til. Derudover var der bekymringerne for de børn der måtte efterlades. Jeg arbejdede på Østkysten som jordemoder i 13 år og sammen med dygtige fødsels- og sundhedsassistenter og gode vikarierende jordemødre samt stor støtte fra chefdistriktslægen, blev det helt centralt at kvinderne og familierne skulle kunne foretage et informeret valg og beslutning i de situationer, hvor det ifølge de grønlandske retningslinjer for fødsler fik tilbudt at føde i Nuuk. En beslutning der godt kunne tage lang tid.

Hvis en kvinde i Tasiilaq var i en risikogruppe og havde tilbuddet om en fødsel i Nuuk, men besluttede sig til at blive i Tasiilaq, så kunne der blive lavet en plan i samarbejde med obstetrikerne i Nuuk. Fra 2003 til og med 2021 har jordemødrene i Tasiilaq hvert år skrevet en kort rapport om, hvordan det er gået med fødslerne og det var de rapporter, der var afsættet for vores undersøgelse om, hvordan kvinder fra Østgrønland føder. Vi så på de kvinder fra Østgrønland der fødte i perioden 2000 til 2017 og vi fandt ud af kun 15% fødte i Nuuk og det tal holder sig stadigvæk. Mere end 9 ud af 10 af kvinderne fødte normalt og uden instrumentel indgriben, meget få kejsersnit og meget lidt brug af smertestillende midler. Og langt de fleste fik raske børn

Vi har formået at fastholde en kontinuitet i ønsket om at støtte kvinderne i at tage et sandt informeret valg om fødested op til i dag og resultaterne taler for sig selv.

Jeg oplever meget stærkt, at det at føde et barn er en social begivenhed mere end noget andet og det er vigtigt at familien er omkring for at modtage barnet.

Lige nu er der to tendenser i forhold til fødsler i afsides og isolerede områder. Enten centraliserer man som i Grønland, eller også decentraliserer man som man gør nogle steder i Canada, dvs. støtter kvinden i så høj grad som mulig at blive i egen by og føde. Her er der fokus på sundhedsfremme og jordemoderkontinuitet. Der er en tendens til indenfor fødselshjælpen udelukkende at fokusere på obstetriske og medicinske problemer, men ikke på de psykosociale og kulturelle faktorer.

I Grønland er der 9-10% af børnene der bliver født for tidligt og det er for mange.  Der er flere årsager til at kvinder føder for tidligt, dårlig ernæring, sundhedstilstanden, fattigdom, boligforhold, sociale problemer. Hvis det skal afhjælpes, skal der fokuseres på graviditeten og ikke på at sende kvinderne ud for at føde, men det kræver at der er en politisk og sundhedsprofessionel vilje til at sætte ind der, hvor kvinderne og familierne bor og være kreative når det gælder at få personale der er i stand til at arbejde i et arktisk område. En start kan være, at der er en jordemoder i alle byerne – uanset om der er fødsler eller ej og at der er fødselshjælp i så mange byer som muligt og flere end i dag.

Jeg håber, at politikerne vil forsøge at løse dette problem sammen med jordemoderforeningen, som jeg ved står klar og vil være med til at støtte at langt flere kvinder kan være sammen med familien, når de føder og at langt flere kvinder har nem adgang til en jordemoder. 

 

Pristale af Sundhedsminister Mimi Karlsen.

Det er med stor glæde, at jeg som Sundhedsminister kan byde jer velkommen til overrækkelse af Æresprisen fra Fonden ”En god start i livet”, som går til Den grønlandske jordemoderforening.

I får Æresprisen for jeres engagement i arbejdet med gravide familier og for at skabe tryghed og udviklingsmuligheder for både fagpersonale og gravide familier.

Som mange ved, kan der være steder i landet, hvor det kan være vanskeligt at opretholde et kirurgisk beredskab, som kan håndtere uventede komplikationer under og efter fødslen.

Hvert år må knap halvdelen af alle fødende forlade deres hjemby eller bygd for at føde på et sted med kirurgisk beredskab.

Vi anerkender fuldt, at dette kan være forbundet med mange følelser og behov for planlægning for hele familien. Men det skal ikke afholde os fra at arbejde for forbedringer af svangreområdet og perioden efter en fødsel, som omhandler meget mere end selve fødslen og som berører meget vigtige aspekter af vores familiedannelse.

Center for Folkesundhed og Departementet for Sundhed har i starten af året igangsat en undersøgelse af fødselsbetjening i hele landet.

En undersøgelse som handler om muligheder og begrænsninger i forhold til fødesteder set i et udviklingsperspektiv, samt ud fra familier og fagpersoners perspektiv.

Resultaterne af undersøgelsen præsenteres næste år, og skal danne grundlag for de videre politiske drøftelser om svangreomsorgen i landet.

Jeg ser frem til drøftelserne og håber på bred involvering fra alle parter, som har interesse for området.

Vi ved at personalet i sundhedsområdet har en vigtig rolle i at skabe trygge rammer for den fødende og familien.

Årets Ærespris er en fortjent anerkendelse af det vigtige arbejde som fagpersonalet udfører hver dag for de gravide og deres familier.

Derfor er det anerkendelses- og beundringsværdigt, at personalet i sundhedsområdet, på trods af travlhed og til tider vanskelige arbejdsvilkår, hver dag formår at udvise stort engagement i deres arbejde og sætter hver enkelt gravide i centrum, for at skabe gode og trygge rammer.

Derfor vil jeg med glæde, overrække Æresprisen fra Fonden ”En god start i livet” til Den grønlandske jordemoderforening.

Jeg er sikker på at jordemødre i hele landet, med denne pris, får fornyet energi og motivation til at fortsætte jeres gode arbejde og fortsat italesætte de udviklingsmuligheder som I finder nødvendige til gavn for borgerne.

Jeg er ikke i tvivl om, at Jordemoderforeningens indsats for at forbedre forholdene for de gravide og for deres familie, har betydning for svangreomsorgen i landet. Derfor skal denne pris, ses som en anerkendelse til jer alle sammen.

Stort tillykke med prisen.