Årets Julegave 1993. Tale ved Prisoverrækkelsen

Tale af Forkvinde, Cecilia Virgin.

Jeg vil aller først fortælle, at Susanne Brøgger, som flere gange har vist interesse for små børns ve og vel, skulle have været her for at holde en tale for børneafdelingen. Hun har fornylig ringet og meddelt, at hun desværre ikke havde kræfter til at være med i dag, og det var hun ked af.

Så nu vil jeg på fondens vegne allerførst sige, at det er en stor glæde at give Årets julegave til pleje-personalet på børneafdelingen.

Den støtte I formår at give forældrene og deres indlagte barn er det, som fonden synes er særlig prisværdig.

Det er altid svært at få sit barn på sygehus, og når en meget stor del af indlæggelserne ovenikøbet er akutte, har det særlig betydning, at forældrene får hjælp til at blive trygge. Når de får overskud, kan de nemmere leve sig ind i, hvordan deres barn har det og give barnet den nærhed og omsorg, som det har behov for. På børneafdelingen er der en venlig stemning, og de glade og spændende farver viser, at I prøver på at skabe et “raskt hus” istedet for et “sygt hus”.

Hos jer får barnet lov til at bruge sit eget tøj og have sine egne krammedyr med.

Vi synes også, at det er al ære værd, at I har overskud til at tænke i nye baner, selv om I er underbekvindet og ofte har alt for lidt plads til forældrene på afdelingen.  

En afdeling kan ikke yde en kæmpeindsats under vanskelige arbejdsforhold uden en inspirerende leder. Og det har I i jeres oversygeplejerske, Kirsten Thomsen. Du arbejder for, at den nye Næstvedborger får en god start i livet, allerede når det kommer til verden på fødeafdelingen. Du er visionær og du handler også. Du er engageret og god til at lytte til brugernes behov. Du kan både diskutere og skære igennem. Du er en af grundstenene i det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger, psykologer, sygeplejersker og læger.

Men nu skal du ikke alene have æren for det hele.

Du har et hold engagerede og samarbejdsvillige medarbejdere bag dig, som er meget opmærksomme på, hvordan familien kan få det bedre på afdelingen.

Da jeg var med til at arrangere en konference om amning af for tidligt fødte børn, kan jeg huske, at jeg var imponeret over, at hele 15 sygeplejersker fra Centralsygehuset i Næstved var med. Det viser jeres engagement og interesse for at se på de ressourcer, som også de meget små børn har.

At I har særlige evner til at opmuntre moren til at tage hånd om sit barn, er jeres enestående fine ammeresultater et bevis på. 92% af mødrene ammer stadig én måned efter fødslen,

og her er endda de mødre med, der føder deres barn alt for tidligt eller har andre komplikationer.

Det er børnenes reaktioner og forældrenes tilbagemeldinger, som  er med til at udvikle afdelingen. Det sker f.eks nu, når I udvider Næstved-barnets bog, så både familien og de fagpersoner, som er involverede i barnets vel, kan få en samlet viden om barnet.

Et andet af jeres mål er at få en akut modtagelsesstue på afdelingen, så forældrene kun skal henvende sig ét sted med deres syge barn.

I ser nuanceret på hvert barn og er opmærksomme på barnets kropsprog. Og I formår at holde forældrenes gejst oppe, når de er slidt ned og trætte af at være på sygehus. Med den overbelægning I har, er det særlig beundringsværdigt med det engagement I lægger for dagen og natten med. I ser forældrene som samarbejdspartnere og gør jer stor umage for at hjælpe dem med at tage sig af deres barn. Forudsætningen for at hjælpe mennesker i krise er, at man også selv bliver taget hånd om. Det er krævende at se meget sygdom og ind imellem overvære tragiske begivenheder med små børn, der har været ude for ulykker eller trafikuheld. Og I har ikke kun omsorg for forældrene og deres barn, men er sjældent gode til at tage vare på hinanden. At I har det godt på afdelingen kan man jo også forstå, når 1/3 af jer har været på afdelingen mellem 10 og 27 år. I taler til hinanden og ikke om hinanden og undgår skyllerumsnak. I er som en stor familie, der løfter i flok.

Til lægerne vil jeg sige, at det godt nok ikke er jer, der bliver berigede idag, men jeg vil alligevel prise jer, for den interesse I har i plejen og for jeres lyst til at arbejde tværfagligt og lære af det aktive plejepersonale. At I også prioriterer omsorgen højt, fik jeg bevis for, da jeg fortalte overlæge Søren Krabbe, at prisen var tænkt til plejepersonalet. Din kommentar var: “Det synes jeg virkelig de har fortjent”.

Et hierarkisk system er dårligt for dem, der ligger i bunden og dårligt for patienten og kan ødelægge meget tværfagligt samarbejde. På børneafdelingen er I alle en del af en helhed

og det er godt at høre, at det hos jer er en selvfølgelighed, at alle er på fornavn med hinanden.

Alt i alt vil fonden med årets julegave 1993 understrege det vigtige i, at give det indlagte barn og dets familie den støtte og kærlige pleje, det har særlig hårdt brug for, når det pludselig går hen og bliver patient.

Som jeg sagde i starten, kunne Susanne Brøgger desværre ikke holde en tale for barnet i dag. Men I skal ikke snydes for et af hendes børnevenlige digte. Det er hentet fra hendes bog, Tone, og jeg synes det minder lidt om den afslappede holdning I har til hinanden og til barnet på jeres afdeling.

Og så vil Jakob på børnenes vegne gerne overrække checken til plejepersonalet.