Forkvinde for fonden En god start i livet. Cecilia

Fødslen er en væsentlig begivenhed, som sætter livslange spor. I fonden arbejder vi for at fødslen skal være så god og sikker som muligt. I år har vi fokus på jordemoderledede klinikker, da der her er få indgreb og en meget stor brugertilfredshed.

Derfor er det en stor glæde for fonden, at det er jer to, forkvinden for Forældre og fødsel, Mie Ryborg-Larsen og professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, der får Årets pris i dag.

I kæmper på hver jeres måde for de gode og sikre fødsler.

Mie står på brugernes side og Jes på de valide datas side.

Du, Mie, er forkvinde for Forældre og Fødsel, en brugerorganisation, som sætter den fødende kvinde og hendes partners ønsker i centrum.

Du er en flittig skribent og du er hurtig på tasterne. Der går ikke lang tid, efter at der er skrevet noget i medierne om dårlige fødselsforhold, før der kommer et velargumenteret indlæg fra dig.

Du var med til at stille et borgerforslag der fik 50.000 underskrifter. Det var et vigtigt politisk opråb om bedre forhold for de fødende og deres familier. 

Du bakker op om jordemødrenes arbejde og kommer med gode argumenter for at undgå overmedicinering og for at sikre balancen i brugen af indgreb. Du er derfor en varm fortaler for de jordemoderledede klinikker, hvor familierne er velforberedte og føder med en jordemoder, de kender godt.

Her ved du, hvad du taler om, for du valgte selv at føde på Danmarks foreløbig eneste jordemoderledede fødeklink i Roskilde.

Her er der tid til god fødselsforberedelse med en jordemoder, som den gravide kender godt og tid til at give den gravide den tryghed, der skal til, for at hun skal turde tro på sine egne evner.

Vi ved fra flere undersøgelser, at mange jordemødre, der ikke længere kan se sig selv i arbejdet på de meget pressede fødeafdelinger, ville komme i arbejde igen, hvis der var flere jordemoderledede klinikker. Der ville være flere tilfredse jordemødre og flere tilfredse fødende. En win-win situation. 

Og så nogle ord til dig Jes.

Der er måske nogle, der undrer sig over, hvorfor fonden giver prisen til en sundhedsøkonom.

Det er der en god grund til. Jeg kender ingen, der har sat sig så godt ind i fødselsdata, som du har. Derfor har din stemme stor indflydelse på hele fødselsområdet.

Med den statistik, som du formidler, kan sundhedssystemet fortælle den gravide, at risikoen for indgreb er mindre, hvis hun føder på en jordemoderledet fødeklinik sammenlignet med, hvis hun føder på et hospital. Forudsætningen er, at hun er rask og har en ukompliceret graviditet og det har heldigvis langt de fleste.

Din formidling af valide data er med til at gøre opmærksom på, at det er jordemødrene, der er specialister i den ukomplicerede fødsel. 

Jeg er overbevist om, at alle fødselslæger vil den gravide det bedste. Dog er deres fokus efter min mening for meget på risici. Måske fordi de er skolede mere i sygdom end i sundhed. En anden faktor er risikoen for at blive gjort til ansvar for fejl i behandlingen. I pausen i dag talte jeg med Ole Eik, nu pensioneret fødselslæge, som sagde, at tidligere var det vigtigste for lægen, at holde babys luftveje fri. Nu er det vigtigste, at holde ryggen fri.

Du Jes har dokumenteret, at fødsel på en jordemoderledet klinik ovenikøbet er billigere end en fødsel på et hospital.

I din kronik, som du skrev i Berlingeren i onsdags, undrer du dig over, at sundhedsmyndigheder og politiker ikke lytter mere til valide data.

Heldigvis er der i hvert fald en fødselslæge, som synes fødeklinikker er en god idé. Det er dig Morten Lebech, som var den første taler i dag. 

Fondens håb er, at vi med denne pris kan være med til at inspirere til, at der bliver flere jordemoderledede klinikker i Danmark. Det vil resultere i at flere jordemødre vender tilbage i faget, flere tilfredse fødende og flere børn, som får en god start i livet. 

 

Pristale Tidligere Børne- og undervisningsminister Christine Antorini

Det er mig en ære at få lov til på vegne af Fonden En god start i Livet at holde en tale for de to prisvindere, nemlig forkvinde for Forældre og fødsel, Mie Ryborg-Larsen og professor og sundhedsøkonom Jes Søgaard.

At blive gravid, passe på det lille nye foster i maven, der vokser og udvikles dag for dag, forberede sig på fødslen – og sætte et nyt lille menneske til verden – er nok det mest forunderlige i livet. Det er også kæmpe stort og nyt for førstegangsfødende og førstegangs forældre – og lige så forunderligt for de næste, der måtte komme.

Jeg var selv en ung mor af min årgang. Jeg var 23 år da jeg i 1988 fødte min søn Thor. Kæk var jeg dengang. Ung politisk aktivist. Dengang i SF. Og jeg har en avisartikel derhjemme fra SFs landsmøde 1988, hvor jeg står højgravid på talerstolen med kæmpe stort langt hippie-hår og er nyvalgt til hovedbestyrelsen med max stemmer. Hvor svært kunne det lige være at være studerende, politisk aktiv på højt niveau og kommende mor.

Jeg blev udråbt som SFs kronprinsesse på et splitsekund af Danmarks-pressen. Der stod jeg stor og frodig, og skulle med det samme have svar på spørgsmål om opdragelse, livet som mor og politiker, og om jeg nu kunne klare det – alt sammen spørgsmål, jeg tvivler på, ville være stillet til en kommende far i samme situation. Halvanden måned senere kom Thor til verden efter en fuldstændig problemløs fødsel. Fra vandet gik til han sagde goddag til verden, gik der 4 timer.

Jeg havde en mandlig jordemoder under graviditeten – en ud af to, der var i Danmark på det tidspunkt. Jeg synes det var spændende, men han fortalte, at vordende mødre havde frabedt at få ham, fordi han var mand og derfor ’ikke havde prøvet det selv’. Men han var en fantastisk, indsigtsfuld og empatisk jordemoder.

Far til Thor var med hele vejen, også til fødselsforberedelse. Det var godt både for ham og for os sammen at være godt forberedte. Jeg husker, det var et tilbud vi fik med små hold for den fødende og partneren. Måske gratis eller i hvert fald billigt. Og virkeligt lærerigt. Også for fædrene, at de fik deres eget fællesskab med andre kommende fædre.

En fødsel er en start for et barn - og os forældre - i et nyt fællesskab. Og med den rummelighed og accept, der også skal være af, hvem der er ’den anden forældre’ uanset om det er en far, medmor, medfar, mormor eller andre betydningsfulde for netop den familie. Nogle føder alene eller med en ven eller veninde som støtte undervejs. En god start i livet skal rumme mangfoldigheden – også de mere svære.

Jeg fik lov til at være to døgn på hospitalet. Det er jo helt uhørt i dag .. Det var megafedt at blive hjulpet med at håndtere en lille ny baby, hvor man slet ikke kan forstå, at han er hjemmelavet og man bare kan tage ham med hjem i sin Moses-kurv, når amning og gulsot er på plads.

To år senere sagde vi goddag til lillesøster Sofie. Hun kom til efter 20 timer også på Hvidovre Hospital som storebror. Jeg vandrede rundt i Vesterbros gader med min mor for at få gang i det hele, og min mor var også med til fødslen. En kæmpe fælles oplevelse hvor generationer blev knyttet sammen i før-nu-fremtid. Jeg havde også den store glæde at få lov til at være med til min datter Sofies første fødsel, og være en del af den intense, intime og enormt kærlige oplevelse med min datter, svigersøn og en jordemor inde på stuen – og lige til sidst også en læge. Det var en lige linje fra mine egne fødsler og ind i næste generation.

Jeg blev til i dag spurgt, om jeg ville dele mine fødselsoplevelser til denne prisoverrækkelse. Det har jeg gjort med glæde og stor ydmyghed overfor hver og en af mine oplevelser. Sådan er vi alle bærere af unikke oplevelser – nogle også svære, nogle også med tab, nogle også med menneskelig smerte. Ulighed i sundhed rammer også ulighed i fødsler og starten på livet. Desto vigtigere er det, at der også findes andre netværk, foreninger, fællesskaber, der kan være en del af enhver start i livet. Og at der er en løbende samfundsdebat om, hvad vi forstår ved en god start i livet, som ikke bare handler om systemets tilbud men mindst lige så meget om, hvordan man bygger den gode start sammen fælles.

Det er noget som Fonden ’En god start i livet’ har som sit formål, og derfor er det fuldstændigt oplagt og fortjent, at det netop er Forældre og Fødsel, der er den ene prisvindende organisation med dig, Mie Ryborg-Larsen som forkvinde. Hvis der er noget I i samtlige 50 år har arbejdet for – og stort tillykke med jubilæet i år – er det netop den gode start. Som der står i jeres vision, så arbejder I for, at:

• familier må få en tryggere, sundere og bedre graviditet, fødsel og start på familielivet samt at forældre må have forudsætningen for at kunne tage deres egne frie og oplyste valg i den proces.
• Men I har også som en del af jeres vision at ledende og patientnære organer i sundhedsvæsenet inkluderer evidens- og erfaringsbaseret brugerinddragelse i forbindelse med graviditet, fødsel, barsel og familiedannelse.

Det er det fineste stikord til dagens anden prismodtager, professor og sundhedsøkonom Jes Søgaard. Uanset hvad du beskæftiger dig med, er du drevet af din levende interesse for et godt sundhedsvæsen, og du er drevet af FAKTA. Det er vi mange, der er vilde med, og det kvalificerer enhver debat! Og for at illustrere din grundighed, vil jeg citere dig fra en artikel om samfundsøkonomiske grunde for at give kvinder mulighed for at føde på en jordemoderklinik i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Du siger:

– Efter jeg har læst op på de sidste 10 års litteratur på området, er jeg i udgangspunktet positiv over for etablering af jordemoderledede klinikker.

Og så dokumenterer du, at det er lige så sikkert som en fødsel på en fødeafdeling, at bedre valgmuligheder også for valg af jordemoderledede klinikker kan få flere jordemødre til at vende tilbage til faget, og at det – med viden fra Norge – er billigere at drive fødeklinikker end fødeafdelinger.

Du moraliserer ikke, om det ene er bedre end det andet – men giver sundhedsøkonomiske argumenter – og først og fremmest plæderer for, at det er godt med valgmuligheder for vordende forældre. Ligesom Foreningen Forældre og fødsel gør.

Mie og Jes – vil I træde frem her. Kæmpe stort tillykke – giv dem en hånd.

 

Tale Lis Munk. Forkvinde for Jordemoderforeningen. 

Kære Mie. Kære Jes tillykke med prisen. Med den kommer I i rækken af for vores verden prominente personer, der hver på sin vis har gjort noget for en god start i livet.  

For hvor er det godt at stoppe op og anerkende indsatser der udvikler, dokumenterer eller grundlæggende arbejder for områder, der kan give en bedre start på det, der er fundamentet for Danmark. En sund og rask befolkning starter med graviditet, fødsel og den familie, der kommer ud af det. 

I år har vi fejret 50 året for Mie’s organisation Forældre og fødsel. For halvtreds år siden var der pionerer der så, at det var vigtigt at der var en brugerorganisation der kæmpede for det, som havde betydning for forældre og forældrelivet.  

Mie, jeg vil på vegne af jordemødrene takke dig for at du taler kvindernes og familiernes sag. For det har så stor vægt, at det er dig og ikke mig, der siger, hvad kvinder og familier har ret til og behov for.  

Tak for din indsats i forhold til et borgerforslag og for at vi sammen kunne sætte tryk på, så de afsatte finanslovsmidler reelt kunne komme ud og blive til gavn og glæde for familierne ved at jordemødrene fik et arbejdsmiljø, de kunne være i.  

Tak Mie for at være med til at holde den gamle organisation i live. Og ikke mindst give organisationen nyt liv.  

Og Kære Jes 

I Danmark er der tre Sundhedsøkonomer. Man kunne foranlediges til at sige De hellige tre konger, hvor du er en af dem. Det er jer, der bliver spurgt til, hvordan det hænger sammen med økonomi og sundhed. For det er svært og komplekst. Økonomi, sundhed og politik er i dag blevet tre uafhængige størrelser.  Hvad og hvem der skal prioriteres, har vores politikere stor brug for input til, for at kunne tage stilling.   

Derfor er der meget brug for dig og dine input. Og det giver alt andet lige så meget mere tyngde, når det er en økonom og ikke blot en jordemoder eller gravid der argumenterer for, at det er både billigst og stor tilfredshed i fødsler i hjemmet eller på en klinik.

Så tak for at du vælger at tage den vinkel som ikke nødvendigvis er populær men ikke desto mindre rigtig og vigtig i disse tider.    

Da Rødovre fødeklinik blev lukket tilbage i 1983, sluttede en æra. Den politiske beslutning i amtsrådet var uden tvivl påvirket at den tiltagende risikotænkning i 70-erne og 80-erne.

Klinikfødslerne var billigere og bedre argumenterede jordemødrenes tillidsrepræsentant fra fødeklinikken dengang. Hjemme- og klinikfødslerne er bedre og billigere argumenterer Jes Søgaard i onsdagens kronik i Berlingske tidende.  
 
Dengang i 80-erne bad den daværende Indenrigsminister Britta Schall-Holberg Sundhedsstyrelsen om at undersøge mulighederne for at tilrettelægge en alternativ fødselspolitik. Det var for dyrt at lade op mod 45 % af fødslerne foregå på en specialafdeling. Men det var ikke kun økonomi, der havde betydning, det var også en bekymring for at apparaturet træder i stedet for den nære kontakt de fødende hidtil havde haft med jordemødrene. ”Det menneskelige går tabt”, sagde ministeren.

I dag er teknologien – apparaturet over all, og angsten for at anvende apparatur er et helt andet sted end i firserne. Apparaturet er helt klart kommet for at blive, men det skal supplere og støtte. Ikke erstatte det menneskelige og nærværet.  

Hjemmefødselsordninger, klinikker og mindre enheder har de fordele at det er lettere og helt naturligt at give kontinuitet og nærhed. En kontinuitet og nærhed, som alle gravide har brug for. Og som giver det menneskelige, som Indenrigsministeren efterspurgte.  

Udfordringen er at det er forbeholdt de gravide, de familier der har en ukompliceret graviditet og en forventet ukompliceret fødsel.

Så jeg vil slutte min tale med et ønske om, at vi finder veje til at give gevinsten i forhold til nærhed, kontinuitet og menneskelighed, som vi ser ved hjemmefødsler og klinikfødsler, til alle gravide uanset graviditetshistorie.

Til sidst men ikke mindst vil jeg også på jordemødres vegne også sige tak til dig Cecilia og fonden for endnu en gang at sætte rammen for fejring af fyrtårne.

At fonden giver opmærksomhed og anerkendelse giver energi til at gå videre med det, som vi i det her rum alle brænder for. Muligheden for at bidrage til gode forløb, for kvinderne og for familierne.

Så de får en god start i livet.