Tale ved overrækkelse af Årets pris 2009/Cecilia


Professor Peter Damm fra Rigshospitalet og Overlæge Per Ovesen fra Skejby og jeres to teams får Årets pris i dag, fordi I gør en enestående indsats for de kvinder, der har eller udvikler diabetes i graviditeten.
Diabetes medfører mange og nogle gange alvorlige komplikationer for såvel mor som barn. Forebyggelse er bedre end helbredelse og der er få tidspunkter en kvinde er så motiveret for at lave om på sine vaner, som når hun er gravid. Da en gravid kvinde ønsker at gøre det aller bedste for sit kommende barn, er den vigtigste behandler den gravide kvinde selv. Det er derfor et optimalt tidspunkt at motivere den gravide kvinde til at få styr på sin diabetes og arbejde målbevidst på at forandre sin levevis.

Men vi ved alle, at det er svært at forandre dårlige vaner. Det er dog betydeligt nemmere, når der er et kvalificeret team, der står bag, som alle bedst muligt ønsker at hjælpe den gravide kvinde og det barn hun venter på.
I begge jeres teams sikrer I et højt kvalitets-niveau samtidig med, at I ikke laver flere kontroller og indgreb end nødvendigt.

Fonden værdsætter særligt, at I er meget opmærksomme på, at den gravide kvinde - til trods for sin diabetes - får en god oplevelse af at være gravid så hun også kan nyde sin graviditet og glæde sig til at blive mor.
Nårengravidhardiabetes erderstørrerisikoforathunføderfortidligt.AtdetarbejdeI udfører i jeres teams er betydningsfuldt viser sig også ved, at der i dag kun fødes halvt så mange børn før tiden som for 10 år siden. Dette er særlig vigtigt, da det barn en kvinde med diabetes føder - ofte i forvejen er umodent.

En anden meget positiv udvikling er, at antallet af børn med misdannelser - som følge af dårligt reguleret diabetes - er faldet drastisk.
I gør meget ud af, at kvinder med diabetes ammer deres barn. Tidligere var ammeprocenten lavere hos kvinder med diabetes end hos raske kvinder. Det er meget prisværdigt at ammeprocenten på jeres afdelinger nu er lige så høj som hos raske kvinder.
I begge teams har I gjort en stor forsknings-indsats. Jeres forskning har dokumenteret, at halvdelen af dem, der får diabetes i graviditeten udvikler den så kaldte diabetes 2 indenfor 10 år efter fødslen. I gør derfor en stor indsats for at de gode vaner, I har været med til at indarbejde i graviditeten, fortsætter efter fødslen.
I bestræber jer på, at graviditets-diabetes bliver fulgt op med regelmæssige kontroller hos den praktiserende læge efter fødslen, for at så mange som muligt kan holde diabetes væk fra livet og de mange komplikationer, der følger med.
Sammen med vægtøgningen i befolkningen er der en stigning af diabetikere.
En opgørelse viser at 90% af udgifterne til diabetikere går til medicin og behandling af komplikationer og 10% til forebyggelse.
Det er glædeligt at I i jeres teams lægger stor vægt på forebyggelse.
Det er derfor et meget spændende og kreativt initiativ I har taget, at I en gang om året arrangerer åbent hus for alle kommende gravide kvinder med diabetes i hele Danmark. Det er under de første uger af en graviditet, hvor organerne dannes, at risikoen for misdannelser er størst. Disse kvinder får derfor med en tidlig livsstils-ændring mulighed for at skabe optimale betingelser for deres kommende barn og får en god start som mor fra første graviditets-dag.
Et andet forebyggende initiativ I arbejder på er at flere gravide, der er i risikozone for at udvikle diabetes, bliver opdaget, det vil sige screenet.
Peter Damm og Per Ovesen får prisen i år for at det er lykkedes jer i en tværfaglig ånd sammen med kolleger, sygeplejersker, jordemødre, diætister, bioanalytikere, sonografer, sosu-assistenter og sekretærer, at skabe de bedst mulige betingelser for den bedst mulige graviditet og fødsel for kvinder med diabetes.
Fonden værdsætter jeres kombination af forskning, forebyggelse og en sundheds- fremmende indsats for at barnet skal få en god start i livet. 



Indenrigs- og socialminister Karen Ellemanns tale

 

Når man er minister for det sociale område, kan man godt ind i mellem blive lidt misundelig over de muligheder, der er på sundhedsområdet. Vaccinationen blev opfundet i 1796. Antibiotikaen i 1928. Dermed fik vi to opfindelser, der udryddede en række livstruende sygdomme og reducerede andre til smågener i hverdagen.

På det sociale område har vi jo endnu ikke opfundet midlet, der giver den ensomme og

demente dame sin familie og sin fornuft tilbage. Og vi har ikke knækket den kode, der gør, at vi kan undgå, at gaden bliver et hjem for nogle og Skelbækgade en arbejdsplads for andre.

Alligevel er det min overbevisning, at forebyggelse er vejen frem, hvis vi kommer i gang

med den tidligt nok. En tidlig forebyggelse på det sociale område kan løse fremtidens sociale problemer, men de kan også løse en række fremtidige sundhedsproblemer. Lad mig give et par eksempler:

Forleden var jeg ude og besøge en børnehave i Roskilde for at tale med børnene og pædagogerne om deres nye madordning. I børnehaven får de leveret maden halvt forarbejdet, så børnene selv kan hjælpe til med at tilberede den. Mens vi står med en masse forskellige grøntsager, der skal rives til råkost, tager en lille dreng på 4 år en rødbede op og siger til mig: ”Min mor tror ikke, jeg kan lide den her – men det kan jeg godt!”. Se det er jo netop et rigtig godt eksempel på, hvad madordningerne i børnehaven handler om, nemlig at give børnene mulighed for at smage på en masse forskellige madvarer, og dermed være med til at grundlægge nogle sunde og gode kostvaner hos børnene, som de forhåbentlig vil tage med sig videre i livet. Måske kan ordningen endda inspirere mor og far!

Det lille eksempel fra børnehaven er en god illustration af det bånd, der er mellem det sociale område og sundhedsområdet. Og det går naturligvis begge veje. Som når man i Københavns Kommune giver de ældre træning og motion, og dermed gør dem i stand til at gøre rent i eget hjem. Det giver større livskvalitet, bedre sundhed og færre sociale problemer.

Den forebyggende indsats er et vigtigt element i forhold til at forhindre social marginalisering. Og så har det selvfølgelig også en positiv samfundsøkonomisk betydning, hvis vi bliver bedre til at forebygge i stedet for at behandle, når skaden allerede er sket. Lad mig komme med et eksempel mere. Sammen med partierne bag satspuljen har vi lavet Barnets Reform, hvor der er afsat i alt 78 millioner kroner over fire år til unge og sårbare mødre. Midlerne skal gå til at hjælpe unge mødre til at gennemføre en uddannelse, styrke deres forældrekompetencer og skabe ressourcestærke netværk.

Det er et rigtig godt eksempel på forebyggelse indenfor det sociale område. Ved at styrke mødrene giver vi dem bedre forudsætninger for, at være gode rollemodeller for deres born og skabe velfungerende familier. Jeg er helt sikker på, at når vi hjælper mødrene, så hjælper vi også deres børn. Det er jo i familien, at der skabes og videregives tryghed og trivsel, og det er i familien, at vi får grundlagt basal tillid til os selv og vores omverden. Det er kompetencer og ressourcer, som hver af os skal bruge for at indgå aktivt i samfundet.

Jeg vil i den forbindelse godt sige tak til fondens bestyrelse for jeres omfattende indsats

med at styrke familiens egne ressourcer i forbindelse med graviditet, fødsel og barnets første leveår. Det er vigtigt bidrag til den helt nødvendige indsats med at give familierne og deres små børn den bedste start på tilværelsen.

Danskernes dårlige kost- og motionsvaner, som grundlægges i barndommen, er skyld i mange af de sundhedsudgifter vi har. Tag for eksempel diabetes. Antallet af diabetikere i Danmark er fordoblet på kun ti år. Det er nu hver 12. dansker, der har diabetes. Og vi har kun set starten på de problemer, som vi får med diabetes frem over. Antallet af overvægtige børn og unge er nemlig tredoblet i løbet af de sidste tredive år, så det nu er femte elev i folkeskolen, der kæmper med overvægt. Det er derfor, at det sunde måltid i dagsinstitutionerne er så vigtigt. Og det er derfor, at det er vigtigt, at vi i Danmark har unikke kompetencer indenfor forebyggelse og behandling af problemer med diabetes.

Netop dette emne er i fokus ved dette års prisuddeling. Årets pris går nemlig til to mennesker, der har ydet en særlig indsats for at sikre et ukompliceret forløb for gravide med diabetes: Professor Peter Damm fra Rigshospitalet og overlæge Per Ovesen fra Skejby Hospital.

Det har I gjort sammen med jeres teams ved Center for Gravide med Diabetes på Rigshospitalet og Center for diabetes og graviditet på Skejby sygehus. Jeg vil gerne fremhæve jeres tværfaglige indsats i de to teams mellem diabeteslæger, diætister, jordemødre, børnelæger og fødselslæger. Nu er jeg jo ikke læge, men jeg ved dog godt, at diabetes hos gravide udgør en risikofaktor, der er forbundet med en række komplikationer både for mor og barn. I og jeres teams arbejder for at fremme forebyggelse og livskvalitet hos de gravide kvinder med målet om at opnå så godt et graviditetsforløb hos kvinder med diabetes som muligt.

Jeg ved, at I yder en vigtig indsats for at forebygge, at de gravide kvinder, der udvikler

svangerskabs-sukkersyge senere udvikler en ”rigtig” type 2 diabetes gennem løbende kontrol hos egen læge, hvor kvinden støttes i at fastholde en sund kost og motion. Af jeres  forskning fremgår det, at cirka halvdelen af de gravide, der udvikler svangerskabssukkersyge senere udvikler type 2 diabetes i årene efter fødslen. Derfor er det et afgørende stykke arbejde I repræsenterer.

Der er mange gode grunde til at fremhæve de gode resultater I allerede har opnået.

I sikrer både mødre og børn en god start. Det er derfor mig en glæde at overrække fonden ”En god start i livet”s årlige pris til Professor Peter Damm og overlæge Per Ovesen og jeres teams.

I skal have stor tak for jeres indsats og held og lykke med jeres videre arbejde.