Tale ved Formand for fonden, Cecilia Virgin

 

De sidste årtier har gravide kvinder drukket og røget mindre end nogensinde og nu er det overvægten der står for tur.

I dag ved vi, at overvægt medfører større risiko for komplikationer, som svangerskabsforgiftning, kejsersnit, sukkersyge og komplicerede fødsler.

Overvægt er stærkt stigende i Danmark og 40 % af de flergangs-fødende er overvægtige. Det er et stort tal.

Der er svært at smide overflødige kilo.

Der skal motivation til og støtte fra omgivelserne.

Der er to handlekraftige og prisværdige kvinder i Danmark, der videnskabeligt og praktisk har gjort en stor indsats for at støtte gravide kvinder i at motionere og blive normalvægtige.

Videnskabskvinden er dr. med. og professor Bente Klarlund Pedersen, specialist på motion i Danmark. Du har fortalt, at din interesse for motion i graviditeten begyndte, da din datter Dorthe fortalte dig, at hun ventede barn. Hun spurgte dig: ”Hvad nu med min styrketræning? Kan for meget motion skade mit barn?”

Selv om du er specialist i motion, kunne du ikke svare på det og det gik op for dig, at Danmark var uden officielle anbefalinger med hensyn til motion og graviditet.

Til glæde ikke bare for din datter Dorte, men for alle gravide kvinder i Danmark, har du med din forskning aflivet mange myter med videnskabelige fakta.

En myte var, at risikoen for abort var større, hvis kvinden var fysisk aktiv. En anden myte, at det generelt var bedst at undgå for meget fysisk aktivitet, når man er gravid.

Du har dokumenteret, at det faktisk er modsat. Du har fundet ud af nøjagtig, hvilken motion, der er den mest hensigtsmæssige i graviditeten. Det resulterede i din bog: ”Graviditet og motion”, som er blevet en vigtig inspirationskilde både for jordemødre og vordende mødre.

Med din forskning har du bevist, at konditionstræning og styrketræning forebygger ryg- og bækkensmerter,

mange alvorlige sygdomme i graviditeten og at selve fødslen også er lettere, hvis kvinden har været fysisk aktiv i graviditeten.

Der er færre indgreb som kejsersnit og rygmarvsbedøvelse og fødslen går hurtigere.

Blandt dem der motionerer regelmæssigt har både moren og barnet det bedre efter fødslen og der er færre fødselsdepres-sioner.

Din forskningsindsats har givet os mange nye og vigtige informationer.

Så har vi praktikeren, Ann Fogsgaard, chefjordemoder i Silkeborg. Du mødte flere og flere overvægtige gravide i din praksis og indså, at gode råd fra jordemoderen at tabe sig ikke var nok.

Du var klar over, at overvægtige gravide kvinder har brug for støtte og opbakning. Du tog derfor initiativ til at lave et skræddersyet kursus særlig for dem. Dit mål er ikke kun, at den gravide skal tage mindst mulig på i graviditeten.

Dit mål er større og langsigtet. Det er, at hjælpe alle overvægtige gravide til at blive normalvægtige.

For mig at se, er det et genialt tidspunkt at skifte livsstil. På intet tidspunkt er en kvinde mere motiveret at lave om på dårlige vaner.

Det er et stort ønske, at gøre det aller bedste for det barn de venter.

Jeg tror, at dine enestående resultater handler om, at du og dit team har skabt et tværfagligt sundhedsfremmende projekt af høj kvalitet, hvor hovedvægten ikke ligger på, hvordan man spiser forkert men hvorfor. 

Du møder den gravide med stor forståelse og uden moralisme og gør meget ud af at give kursusdeltagerne troen på, at det kan lykkes at lave om på dårlige vaner. Du ser på muligheder frem for forbud og fokuserer på succé-oplevelser.

Et af dine råd er, at når trangen til det søde indfinder sig, så skal man spørge sig selv, om man kan vente bare lidt med at spise det. Det er et genialt råd. Og jeg ved, at det virker!

De fleste overvægtige har dårlige erfaringer med motion.

I har evnet at lave et sjovt og individuelt motionsprogram, som har gjort at bevægelse bliver lystbetonet.

På jeres fem kurser har halvdelen af de gravide efter fødslen enten samme vægt som før graviditeten eller så har de tabt helt op til 20 kilo.

Det er enestående resultater.

Fonden er meget tilfreds med, at det i år er jer to, Ann og Bente, der er prismodtagere.

I to har, på hver jeres måde, gjort en vigtig og prisværdig indsats som bidrager til, at barnet får en god start i livet.

 

Tale ved Lillian Bondo.

Fondsbestyrelsesmedlem og Formand for Jordemoderforeningen

 

Jeg har ligget i maildiskussion med en kvinde, hvis ærinde var at gøre mig opmærksom på, at jeg og jordemødre, der arbejder med en indsats over for overvægt, udsætter kvinder for diskrimination. Vi dyrker racehygiejne og dæmoniserer og stigmatiserer overvægtige.

Det er tunge beskyldninger, og det er jo ikke til at vifte af sig med en skuldertrækning. Jeg mener ikke at hun har ret. Vi ved på baggrund af stort forskningsmateriale, at det gør en forskel at være for tyk/overvægtig/fed. Jeg har selv oplevet det, og jeg har set det ofte i min praksis. Og alligevel, i løbet af den lange mailveksling skete der noget med mig. Jeg accepterede ikke hendes anklager eller hendes afvisning af undersøgelserne, men jeg accepterede, at hun følte sig ilde set, krænket, målt og vejet, nedgjort. Det efterlader mig med fornyede overvejelser om, hvad vi gør, når vi stiller et tilbud på benene.

Der er skrevet meget om sundhedsfremme, om ressourcevurdering, om empowerment. Men hvordan får man givet disse begreber en krop. Gerne en stor og tyk og rund og solid krop!

Man gør som Ann og Bente, og heldigvis mange andre. Man starter et sted. Man lærer af sine fejl. Man ser indad og genovervejer sin egen praksis, tænker over, hvilke tilbagemeldinger man får, overvejer hvilke forhold, der ligger i ens eget liv, der gør, at man netop ser et problem i overvægt, at være tyk, at være fed.

Jeg har som jordemoder hele tiden lært af de mennesker, jeg har skullet og kunnet hjælpe. Jeg har også lært meget, måske endda mere, af dem jeg ikke har kunnet hjælpe eller nå. At skrive sammen med kvinden om overvægt/det at være og leve som tyk har lært mig lidt mere om at skulle stille mig til rådighed, men ikke overtage styringen eller pådutte et livssyn, som ikke er velkomment.

Og så står man i denne balance mellem tilbageholdenhed og tilbud, mellem stilfærdigt puf og kæmpe los i rumpetten. Man står et sted, hvor det aldrig må blive en løftet pegefinger. Den er kun på sin plads, når man skal mærke vindretningen, eller gerne vil høres i de Puniske Krige.

Fonden ”En god start i livet” belønner som en absolut grundregel ikke løftede pegefingre.

Derimod er det respekt for mennesket og for de styrker, som det enkelte menneske rummer, sammen med blikket for det tryk, som samfundsskævheder eller det som andre menneskers dårlige livsvilkår giver de nye små liv, som er grundlaget for denne fond og for fondsbestyrelsens arbejde.

Ann og Bente kan den balance med humor og respekt for mennesket, inden for hver deres felt, at tilbyde sig selv og egen viden. Det skal vi fejre og markere på forskellig vis her i dag. 

 

 

Pristale ved Professor Kim Fleischer Michaelsen.

 

Det er en ære for mig at få lov til uddele Årets pris i dag, til to der har ydet en stor indsats for at børn kan få den bedst mulige start i livet.  Priserne gives til to indsatser, der på hver sin måde optimerer vilkårene for fosteret, så det ved fødslen har den bedst mulige baggrund for et sundt liv. Der er megen ny forskning der har vist at forholdene tidligt i livet, har stor betydning for sundhed og fravær af livsstilssygdomme senere i livet.

 

Ann Fogsgaard er chefjordemoder i Silkeborg, og startede i 2004 et spændende projekt med et tilbud til overvægtige og svært overvægtige gravide i Silkeborg. Det var et projekt, der gennem en tværfaglig indsats, hjalp de overvægtige gravide med at mindske vægtstigningen i graviditeten. I projektets evaluering blev det vist, at vægtstigningen kunne kontrolleres, at de gravide fik styrket deres selvtillid og også i tiden efter fødslen var blevet bedre til at kontrollere deres vægt. Mange har været opmærksomme på problemet med det stigende antal overvægtige gravide, men der har været en del berøringsangst overfor problemet og få er kommet med konkrete anvisninger om, hvad man skulle gøre. Ann Fogsgaards projekt var en pioner indsats. Hun fik projekt midler fra Sundhedsstyrelsen, og det er lykkedes hende at holde gang i projektet. Det er ellers et område, der er præget af ildsjæle og projektmidler. Begge dele har det med at brænde ud, men Ann er bestemt ikke udbrændt. Det er lykkedes for hende at overbevise de lokale politikere om at sikre et fast budget til projektet, således at det nu kører permanent. Den del af hendes indsats er bemærkelsesværdig, og ganske sjælden i en periode hvor det er svært at få forebyggelses projekter på ministeriernes, regionernes og kommunernes budgetter.

 

Bente Klarlund Pedersen er professor på Rigshospitalet, hvor hun leder et grundforskningscenter om inflammation og metabolisme. Musklers funktion og betydningen af motion har været centrale emner i hendes forskning. Men selvom hun er en meget travl og anset forsker, der producerer forskning på et højt internationalt niveau, har hun også brugt megen tid på at fremme forebyggelse. Hun er formand for det Nationale Råd for Folkesundhed og er også medlem af Motions og Ernærings rådet og gør herigennem en stor indsats for at fremme befolkningens sundhed. Hun har været hovedforfatter på en stor publikation til fagfolk om den sundhedsmæssige effekt af motion og har i forbindelse hermed også summeret den evidens, der findes om effekten af motion, under graviditet. Her viser hun klart at motion også i graviditeten har gunstige effekter. Man skulle tro at Bentes store indsats indenfor både basal forskning og folkesundhed var rigeligt. Men nej. Hun har også haft tid til at formidle, det hun arbejder med, til almindelige mennesker. Hun har skrevet flere bøger om motion, og en af dem handler om motion under graviditet. Hun har således på flere niveauer gjort en stor indsats for at øge gravides fysiske aktivitet, og dermed været med til at fremme en god start i livet.

 

Hjertelig tillykke til jer begge og mange tak for jeres store indsats. 

 

Tilføjelse under Forkvindens og Ministerens tale.

Indenrigs- og sundhedsministeren havde sagt ja til at overrække prisen, men blev desværre inden prisoverrækkelsen forhindret i at komme.

Vi var derfor glade for, at professor Kim Fleischer Michaelsen havde mulighed for at holde pristalen.