BRUGERTALE til Hjemmefødselsordningen Sjælland 

af Anna Stokholm og Simon Stenspil.

Vi har født begge vores børn hjemme på vores stuegulv i et fødekar og begge gange med nogle af de mest kompetente jordemødre som hjælpere.

Da jeg blev gravid første gang, ville vi føde på hospitalet, fordi vi tænkte, at det var det mest trygge. 

Men efter de første scanninger, hvor hospitalets gange bar præg af et stressende miljø, havde vi begge en følelse af, at det ikke ville være godt for os, at bringe et barn til verden under de forhold. 

Vi fik på det kraftigste anbefalet Region Sjællands hjemmefødselsordning, hvor: 

• Vi var sikre på at lære vores jordemoder at kende inden fødslen, hvilket man jo ikke gør hvis man føder i Region hovedstadens hjemmefødselsordning
• Vi kunne blive i vante rammer og gøre alt klar som vi ønskede det.
• Vi var sikret muligheden for at føde i vand.
• Vi var sikre på at give min gravide krop de bedste forudsætninger for at producere nok vestimulerende oxytocin og ikke være tvunget til at skulle afsted i en bil. Det kan forårsage, at kroppen stopper veerne, fordi den skal omstille sig på noget nyt.
• Noget af det vigtigste for os var fødselsforberedelsen. Hvis vi havde født på sygehus, ville vi kun have fået på en auditorieforelæsning

Vi var 6 førstegangsfødende og mændene blev inviteret med. Vi mødtes hver 14. dag hjemme hos hinanden - hvor jordemødrene på skift lærte os om fødestillinger, fødslens faser, smertelindring, timerne efter en fødsel, ugerne efter og – ikke mindst - pleje af parforholdet.

Bagefter var vi alene med jordemoderen, hvor hun mærkede på den gravides mave, lyttede på babys hjertelyd og tog blodtryk. 

Vi var utrolig glade for at møde en masse ligesindede par under graviditeten. Vi ser stadig hele gruppen og alle vores unger nyder godt af det.

Det bedste vi kan sige om denne ordning er at vi blev mødt men en varme og en ro fra jordemødrene, som var helt særlig. 

Deres overskud og viden gjorde det til en selvfølge, at vi skulle bringe vores barn til verden i vores eget hjem. Og vi blev forsikret om, at var der det mindste, de var utrygge ved, ville vi blive overflyttet til hospitalet med det samme og at den jordemoder, der var hos os, ville komme med og være tilstede under hele fødslen på hospitalet. Det var en stor tryghed at få det at vide.

Men da jeg fik konstateret graviditetsbetinget diabetes under min første graviditet - blev jeg på det kraftigste frarådet at føde hjemme af de fødselslæger, der fulgte mig. 

Hvis man har graviditetsbetinget diabetes, er der en risiko for, at babyen bliver for stor og at dens blodsukker bliver for lavt efter fødslen, hvis babyen ikke får mælk med det samme.

Jeg gik til en del ekstra tjek og scanninger og kunne hele tiden holde øje med min babys størrelse, og fordi jeg kunne regulere mit eget blodsukker ved en kostomlægning, var vores tre hjemmefødselsjordemødre ikke spor bekymrede.

De havde alle tidligere født med adskillige graviditetsdiabetikere og vidste præcis, hvad de skulle holde øje med.

Jeg havde en enorm tillid til dem og til min krop, så jeg følte mig tryg ved at skulle føde hjemme. Men vi blev ofte mødt med en negativ tilgang til vores valg om at føde hjemme. 

Folk spurgte: Tør I virkelig det? Så kan du jo ikke få smertelindring ? Og hvad nu hvis noget går galt?

Det er trist, at der er så meget frygt forbundet med det at føde hjemme. 

Både fra sygehusvæsnets side, fra fødselslæger, der jo ofte kun er tilstede under de komplicerede fødsler, hvor det går galt. 

Det er som om de ikke rigtig tror på, at en fødsel som udgangspunkt er det mest naturlige og derfor bør finde sted der, hvor den fødende for det meste føler sig bedst tilpas. Derhjemme.

Det er selvfølgelig dejligt at en gravid med problemer kan få højt specialiseret hjælp, når det er brug for det.

Og selvfølgelig skal valget være op til den enkelte.

Det er bare trist at denne frygt er smittet af på den raske gravide og i særdeleshed den gravides partner. For vi oplever, at der er kvinder, som gerne vil føde hjemme, men som har en partner, der er bange for hvad det indebærer og derfor trækker i land. 

Vi er beviset på, at hjemmefødsler kan være noget at det smukkeste og tryggeste og vores børn er rolige og tillidsfulde væsner. Vi tror på, at deres gode start på livet, både har haft en indvirkning på deres søvn og nervesystem og på den gode amning. 

Så det store ønske for os er at sprede budskabet og dele vores historie, så der vil være mindre frygt forbundet med tankerne om en hjemmefødsel.

Derudover håber vi for alle landets kommende fødende, at der vil komme flere tilbud som Hjemmefødselsordningen i Region Sjælland, for det er simpelthen en magisk ordning.

 

Takketale af jordemoder Mie Hammershøi fra Hjemmefødselsordningen Sjælland

Hjemmefødselsordning Sjælland er taknemmelige over at modtage prisen i så kompetent selskab som vores overlæge Kamilla, som er en forkæmper for den normale fødsel. Kamilla er med til at holde os skarpe på vores faglighed i form af årlig akuttræning og altid parat til faglig sparring med vores fælles fokus på gode patientforløb.

Vi arbejder dedikeret for at give familier de bedste betingelser for en graviditet og fødsel, hvor familien er i centrum på deres betingelser.

Effektivisering og centralisering var årsag til Hjemmefødselsordningens fødsel tilbage i 1991, hvor jordemoder Hanne Lunøe begyndte at tilbyde svangreomsorg for familier der ville føde hjemme. En bæredygtig Hjemmefødselsordning med borgeren i centrum og lighed i sundhed.

Vi har løbende bevist, at høj faglighed, nærvær, kendt jordemoder, omhyggelig fødselsforberedelse og det at blive derhjemme, gav de bedste betingelser for en fødsels udvikling og for en families tilblivelse. Og den sundhedsfremmende og forebyggende gevinst ved dette ser vi dagligt.

Amter blev til regioner i 2006. Hjemmefødselsordning Sjællands jordemødre var fremsynede og sørgede for at stå klar med ivrige jordemødre, der ønskede at give svangreomsorg af høj kvalitet.

Der blev lavet en grundig og gennemtænkt samarbejdsaftale i samarbejde med Region Sjælland, hvor der blev udviklet et godt samarbejde med regionens fødeafdelinger med aftale om træning i akutte situationer med dygtige læger.

Dette gode samarbejde er med til at sikre hele og rolige forløb, med så få indgreb som muligt.
For gode og sikre hjemmefødsler sker gennem jordemoderfaglig løbende vurdering af den sunde graviditet og fødsel med overflytning til fødeafdeling, når dette giver bedst mening.

Hjemmefødselsordningens tilbud og gode resultater har bredt sig som ringe i vandet med glade familier og det har medført en flot og konstant stigning i familier, der ser fordelene ved hjemmefødslen, og som derfor vælger et forløb med Hjemmefødselsordning Sjælland.

Aktuelt med 7,6 % hjemmefødsler i Region Sjælland med Odsherred som højdespringer med 17% hjemmefødsler. På landsplan er der 3%.

Nu står vi atter overfor en omstrukturering: Region Sjælland og Region H, skal samles til region Øst. Vi har et vigtigt budskab til politikerne:

Se her: Vi har en moderne og velfungerende hjemmefødselsordning med dygtige og dedikerede jordemødre. Vi har alt det der efterspørges: det nære sundhedsvæsen, lighed i sundhed, grundig fødselsforberedelse i små hold, høj brugertilfredshed, billigere end indlæggelse. Det er sundhedsfremmende, forebyggende og til og med klimavenligt.

Vi har tillid til, at vi kan fortsætte vores gode arbejde til gavn for kommende forældre i den kommende Region Øst, hvor vi kan byde nyfødte til verden med det fantastiske tilbud Hjemmefødselsordning Sjælland har.

 

Takketale af Overlæge Kamilla Groenemeijer Nielsen

Tak for prisen. Jeg er beæret og mest at alt glad for at vide jeg ikke står alene. Det er en vidunderlig følelse at stå her med jer.

Hjemmefødselsordningen i Region Sjælland og jeg arbejder på det samme fra to forskellige vinkler. Som fødselslæge arbejder jeg for at gøre fødslerne på sygehuset lige så gode som hjemmefødslerne. Jeg har selv været heldig at føde hjemme og kan nogle gange ikke forstå at nogle kunne ønske sig det anderledes.

Vi har i Danmark ekstremt godt styr på sikkerheden og efter min mening er vi nu klar til næste niveau; at arbejde yderligere for at parrene får en så god fødselsoplevelse som muligt. 

For når vi er dygtige til vores job, ligger sikkerheden indadtil på rygraden og udadtil har vi ro og overblik til at give den fødende tryghed. 

Noget af det jeg er allermest optaget af, og som går igen i al min undervisning, er samarbejdet mellem læger og jordemødre.

Jeg underviser i oprejste sædefødsler, fødselsangst og hvordan man roterer stjernekiggerbørn, men under det hele ligger teamsamarbejdet mellem læger og jordemødre.

Jeg ser jordemødrene med deres spidskompetence, den normale fødsel og lægerne med deres spidskompetence, risikofødslen og når vi står ved siden af hinanden og opbygger hinandens viden kommer vi samlet et trin højere.

Når læger og jordemødre arbejder sammen som et ligeværdigt team, med forskellige spidskompetencer, er vi som fagpersoner tryggest.

Og trygheden er for mig et overset kapitel, som ligger bag meget af fødekulturen.

Trygheden hos personalet er i mine øjne bestemmende for fødekulturen, som igen er bestemmende for, hvor høj en andel af indgreb der er på de forskellige fødesteder.

Hvis man for eksempel ser på andelen der føder vaginalt, når deres barn ligger i sædestilling - føder 9 % på det sted med lavest andel og 45 % på det sted med højest andel. Og andelen af kvinder der føder vaginalt efter tidligere kejsersnit varierer mellem 28 og 66%.

For mig har det været centralt for den gode fødselsoplevelse at mindske antallet af indgreb. Og for at det kan lade sig gøre, skal personalet føle sig trygge. 

Samarbejdet mellem læger og jordemødre og parret er essentielt.

Jeg har oplevet så mange variationer. Steder hvor jordemødre hierarkisk ligger under lægerne, hvor hjemmefødselsjordemødre bliver mødt med mistillid når de overflytter, ligesom der er steder, hvor jordemødre og læger taler hen over patienterne. Endelig findes der steder, hvor lægen bliver underkendt på fødestuen, fordi fødslerne er jordemoderens.

Men der er også steder, hvor læger og jordemødre står sammen som et team, der er til rådighed for den fødende. Så er vi et hold; jordemoder, læge og det fødende par. For uden at vide hvordan kvinden præcis har det, kan vi ikke lægge nogle planer. Vejen videre vil afhænge af, hvordan kvinden har det. Og så kan trygheden blomstre på fødestuen, som vi har fået det til at ske i Aabenraa.

Ligesom vores samarbejde med Hjemmefødselsordningen Sjælland. Vi ved at de er eksperter i normale fødsler og vi ved, at de vil overflytte den fødende i rette tid og selvfølgelig tager vi imod dem, med den højeste ekspertise vi har. Vi ved også at jordemødrene er trænede i akutte situationer ved hjemmefødsler, for vi planlægger træningen sammen hvert år.

Min opgave er at finde ud af, hvad der skal til for at personalet føler sig trygge og hvilke håndgreb de mangler for at undgå indgreb. 

Tryghed avler tryghed.

Når vi er trygge bliver de kommende forældre trygge og får en bedre start på forældreskabet. 

Nogle gange glemmer vi som personale, at parrene er centrale og at vi "bare" er nogle, de har hyret gennem deres skattekroner.  Både parrene og mine kolleger griner, når jeg siger det på fødestuen, men jeg mener det helt alvorligt.

Føderummet er hverdag for os og en epokegørende oplevelse for den fødende. Nogle gange grænseoverskridende, som for nogle er kraftgivende og for andre skræmmende.

De kommende forældres oplevelse er sand for dem, og det er vores opgave at få den oplevelse til at give mening. Så selv om vi nogle gange skal handle hurtigt, kan vi med den rigtige tilgang gøre oplevelsen meningsfuld uden frygt. 

Jeg har et særligt sted i mit hjerte til kvinder med traumatiske fødselsoplevelser. Jeg har lyttet til tusindevis af kvinders traumatiske fødselsoplevelser og samlet en vidensbank. 

Prisen jeg modtager skal bruges til at skrive en lærebog om måder vi kan forebygge den traumatiske fødselsoplevelse.