Takketale af Jordemoder, cand. san. i jordemodervidenskab Camilla Gry Temmesen. 

Jeg vil gerne starte med at rette en stor og dybfølt tak til Fonden ’En god start i livet’, for med Årets pris 2018 at sætte fokus på kvinders reproduktive sundhed, og ikke mindst at styrke min tro på mit arbejde med mit kommende Ph.D. projekt ’Få de børn du ønsker mens du kan’.


Tiden op til graviditeten og særligt kvinders fertilitet har altid været et særligt interesseområde for mig, da jeg ser et stort potentiale i at kunne nå ud til kvinderne allerede inden de bliver gravide, for på den måde helt at kunne undgå eller minimere de risici, kvinden selv kan have indflydelse på i forbindelse med graviditet og fødsel. Eksempelvis hendes alder når hun får sit første barn. 

Min interesse for at forske i kvinders overvejelser om hvornår de ønsker at få børn, blev for alvor vakt, da jeg i forbindelse med mit kandidatspeciale interviewede kvinder, som havde opsøgt Rigshospitalets Fertilitetsrådgivning. En af kvinderne fortalte: ’Jeg havde jo aldrig troet at jeg skulle være så gammel, når jeg fik børn, fordi jeg har været i et forhold i så mange år, og så troede jeg lis’som at det skulle ske noget før. Men det er da klart... jeg kan ikke blive ved at trække den for evigt’. En anden kvinde sagde: ’Jeg vidste godt, at det gik ned af bakke, men ikke at det rent faktisk gik SÅ meget ned af bakke’. 

Mange ved, at især kvinders fertilitet – altså deres evne til at få børn – falder med alderen, men ikke mange er klar over, præcis hvornår eller hvor hurtigt det går. Kvinders fertilitet falder moderat fra starten og midten af 20érne, hvorefter der ses et markant fald i starten af 30’erne, hvor kvindernes evne til at få børn – alene pga. alderen – allerede er mere end halveret, efterfulgt af et endnu mere drastisk fald, når kvinden er i midten og slutningen af 30’erne. Som 45-årig er kvindens chance for at opnå fødsel af levende barn helt nede på 0,5 %. 

Mange er heller ikke klar over at hele 20-25% af danske par oplever fertilitetsudfordringer på et tidspunkt i deres liv eller at hvert femte par, der gennemgår fertilitetsbehandling ikke har succes med behandlingen, og altså ikke får de biologiske børn, de så brændende ønsker sig. Alder udgør den største enkeltstående risikofaktor for kvinders fertilitet, og infertilitet – altså ufrivillig barnløshed - er den hyppigste sygdom i den reproduktive alder. Infertilitet overgår altså også hyppigheden af andre kroniske sygdomme som astma, diabetes, hjerte/kar sygdomme og kræft i denne aldersgruppe. 

Det såkaldte biologiske ur harmonerer altså ikke med den samfundsmæssige udvikling, hvor vi gennem de seneste 50 år kan se, at danske kvinder bliver ældre og ældre, når de føder deres første barn. I 1965 var danske kvinder i gennemsnit 22,7 år når de fødte deres første barn. I 2017 var gennemsnitsalderen 29,1 år, hvilket i et fertilitetsperspektiv er relativt sent. Når kvinderne kommer sent i gang med at stifte familie, er der ikke altid tilstrækkelig tid til at få det antal børn de ønsker sig. Det at udskyde moderskabet kan altså også få indflydelse på familiestørrelsen. 

Hvis vi for eksempel ser på seksualundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne i Danmark, så handler denne undervisning typisk om at forebygge kønssygdomme og undgå uønskede graviditeter, mens viden om hvornår det biologisk er mest hensigtsmæssigt at få børn sjældent bliver italesat.
 Samtidig tilbydes kun de færreste danske mænd og kvinder samtaler med deres egen læge omkring deres overvejelser om at få børn – og slet ikke i den periode, hvor de er mest fertile. 

Mange kvinder indser først at de er kommet for sent i gang med at få børn, når de oplever, at de har svært ved at blive gravide og bliver henvist til fertilitetsbehandling. Danske kvinder og deres partnere ser derfor ud til at være overladt til sig selv, når det handler om at tilegne sig viden om hvornår det er mest hensigtsmæssigt at blive forældre. 

Så hvordan kan vi ændre på denne udvikling? Det kan vi gøre gennem udvikling af sundhedsforebyggende tiltag, som kan øge befolkningens viden om alderens betydning for fertiliteten, og på den måde klæde danske par bedre på til at træffe beslutning om, hvornår de skal være forældre.


Årets pris skal derfor bruges til at udvikle teknologi, som kan øge danskernes viden om, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at få børn, og støtte parrene i timing af moderskabet, så de kan få de børn de ønsker, mens de kan. 

Den forskning, der skal ligge til grund for dette, skal ske gennem inddragelse af brugerne – så de kvinder, det hele handler om bliver inddraget i forskningsprocessen - og herigennem er med til at kvalificere den viden og de teknologier, der udvikles.

Kvinden ved siden af mig, Kathrine Birch Petersen, var den første, der sagde til mig, at jeg burde lave et Ph.D. projekt om mit fokus på udvikling af teknologi til at støtte kvinder i deres timing af moderskabet. Jeg glæder mig over vores samarbejde, og din opbakning og støtte vil jeg gerne sige dig en stor tak for. Det er en stor ære at kunne modtage denne pris sammen med dig. 

Tak til alle, der er mødt op i dag, tak til Helle Andersen, Søren Brostrøm, Benedikte Kjær og Cecilia for de fine ord, der er blevet givet med på vejen, tak til mine Ph.d. vejledere fra Syddansk Universitet og Fertilitetsrådgivningen på Rigshospitalet, tak til min arbejdsplads Center for Sygepleje på Professionshøjskolen Absalon, til min familie og venner for jeres støtte og opbakning, og ikke mindst, en stor tak til Cecilia og fonden ’En god start i livet’ for den fine anerkendelse. 

 

Takketale af Overlæge, klinikleder Kathrine Birch Petersen.

Hva ́ gør vi nu – lille du? Sang Kim Larsen i 1976 og gjorde det mange gange siden, indtil kræften fik det sidste ord for 6 uger siden. For mig handler sangen om tilvalg, fravalg og det, vi ikke selv har valgt. Hver dag foretager vi tilvalg og fravalg. Camilla – powerkvinde og entreprenør valgte at kontakte mig, da hun skulle skrive speciale. 

Og nu har hun valgt mig som medvejleder på sin spændende PhD og det glæder jeg mig meget til. Vi står her i dag, fordi Cecilia og fonden: ”En god start i livet” har valgt at give deres årlige og ærefyldte pris til Camilla og jeg. I har valgt at bruge en fredag eftermiddag i disse smukke lokaler for at fejre denne pris sammen med os. Og det vil jeg gerne sige tusind tak for. 

Jeg er stolt over at komme i selskab med tidligere prismodtagere, der indeholder ukuelige ildsjæle som Svend Åge Madsen, Peter Gøtsche, Gorm Greisen og min chefjordemoder Ingelise Andersen. Jeg er taknemlig for, at fonden anerkender den vigtige indsats med at informere om frugtbarhed, ufrivillig barnløshed og Fertilitetsrådgivningen. For langt de fleste danskere er børn et tilvalg og for nogle et fravalg. Men ingen vælger at være ufrivillig barnløs – det er derfor det hedder ufrivillig. Man kan dog tage pro-aktive valg, der kan hjælpe og forbedre frugtbarheden. Og et af de valg er fertilitetsrådgivningen. 

Hvad er fertilitetsrådgivningen? Fertilitetsrådgivningen er et tilvalg for regionerne, for hospitalerne, for fertilitetsklinikkerne og for mænd og kvinder, der søger rådgivning om deres frugtbarhed. 

Fertilitetsrådgivningen er et unikt, dansk koncept, der ved en konsultation med en fertilitetsekspert tilbyder mænd og kvinder individuel vurdering af deres chance for at blive spontant gravide. Baseret på oplysninger om deres generelle helbred, historik, livsstilsfaktorer, en skanning, en blodprøve for kvindernes vedkommende og en sædprøve for mændene får de en risikoscore: grøn, gul, orange eller rød. Jeg tænker, I godt kan regne ud, hvad man helst vil være. Det er vigtigt at pointere, at fertilitetsrådgivning er påtænkt mænd og kvinder, der enten overvejer børn eller er startet med at prøve. Har man prøvet i mere end 12 måneder, har man ikke brug for rådgivning, men behandling. 

Siden 2011 har over 3000 kvinder og 1000 mænd valgt Fertilitetsrådgivningen i København til. Som det er lige nu, tilbydes fertilitetsrådgivning desværre kun i København for Region Hovedstadens borgere. Men skulle man komme forbi Sverige, Norge, Belgien eller England er konceptet kopieret her. 

I kender alle udtrykket: ”Bag enhver stærk kvinde står en mand”. For vores vedkommende er det et TEAM! Professor Anders Nyboe Andersen tog et aktivt valg og skabte konceptet for 8 år siden. Helene Hvidman valgte at bruge sit drive og organisatoriske talent sammen med Anders og Ina Specht på at få gjort idé til virkelighed. At over 4000 mænd og kvinder i dag har haft glæde af konceptet skyldes en teamindsats fra sygeplejersker, bioanalytikere, sekretærer og fertilitetslæger. De har valgt at bruge deres eftermiddage og aftener på at hjælpe mænd og kvinder, der har valgt at blive klogere på deres frugtbarhed. 

For det er meningen med fertilitetsrådgivningen – at blive klogere på sig selv og for nogle på deres partner og deres parforhold. Spørg bare Randi Lykke-Sylvest, der har interviewet mænd og kvinder både før og efter konsultationen. Både enlige og i parforhold. Rådgivningen kan have stor konsekvens for dit liv. Nogle går fra hinanden – andre finder ud af, at de skal have hjælp til at få børn 

For eksempel Anna: Kære Kathrine, 

Vi vil gerne sige tak for det fantastiske tilbud, vi for to år siden benyttede os af. Jeg håber, at rådgivningen vil hjælpe rigtig mange fremover. Vi har været rigtig glade for behandlingen på RH og er dybt taknemmelige for at vi i dag har lille Emil på 6 uger – takket være dig og dine kolleger på fertilitetsklinikken. 

Mange Hilsner Anna 

Annas kæreste havde så dårlig sædkvalitet, at chancen for at de selv kunne få børn uden hjælp var under 1%. 

På trods af talrige historier som Annas hører og læser vi tit udsagn som: Fertilitetsbehandling er for dyrt, barnløshed er et luksusproblem, der er allerede for mange børn i verden eller det er folks eget ansvar – de kan bare gå i gang noget før. Svaret er: 

Nej. Fertilitetsbehandling er en god investering for et samfund, hvor der lige nu bliver født for få børn, så befolkningen vil være halveret om 3 generationer. 

Nej. Ufrivillig barnløshed er ikke et luksusproblem. Det er en folkesygdom og rammer mænd og kvinder i alle samfundslag. 

JA. Overbefolkning er en problematik i mange andre lande – men ufrivillig barnløshed er et større problem i udviklingslandene end i den vestlige verden. Og her kan barnløsheden få store konsekvenser i form af stigmatisering og forvisning fra familien og hjemmet. 

JA. Det ER folks eget ansvar at lave et aktivt tilvalg om at få børn og JA. Alderen betyder meget – både for mænd og kvinder. 

Men ufrivillig barnløshed er ikke et valg – uanset om du starter som 25 årig eller 35 årig. Budskabet er, jo tidligere du starter på at få dine børn, jo større er chancen for: 

  1. at du kan blive gravid selv 

  2. at du bliver gravid med fertilitetsbehandling 

  3. at du får det antal børn, du ønsker 


Prisen i dag kan hjælpe til at øge opmærksomheden om mænd og kvinders frugtbarhed. I kan sprede budskabet ved at tale med jeres børn, familier og kolleger. 

Lad os hjælpe vores unge mænd og kvinder med at tage et aktivt valg om ønskebørnene, før naturen og omstændighederne tager valget for dem.  

 

Brugertale af Borgmester i Helsingør kommune, Benedikte Kiær.

Jeg har altid vidst, at jeg skulle have børn. Mindst to! Jeg kommer af en familie med mange børn. Min far har syv børn. Og alle mine søskende har fået børn. Så jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville få problemer med at få børn.

Da jeg var midt i 30’erne mødte jeg min mand - og da vi var ret sikre på, at vi hørte sammen, så var der jo ingen grund til at vente med at blive flere. Sommeren efter vi havde mødt hinanden, blev jeg gravid. Vi opdagede det på vores ferie - og vi var lykkelige. Men omkring uge 7 satte en spontan abort en stopper for babylykken. Og herfra begyndte så vores vej gennem mange fertilitetsbehandlinger og flere spontane aborter.

I 8 år har vi været igennem et hav af behandlinger og undersøgelser:

  • De obligatoriske tre behandlinger i det offentlige og et par håndfulde behandlinger i privat regi. Behandlinger, hvor jeg har måtte tage mine hormonsprøjter på bagsædet af en ministerbil, til familiefester og på mange andre ubelejlige tidspunkter
  • Jeg har været gennem flere undersøgelser for at finde frem til årsagen til barnløshed. Min mand har en søn på i dag 18, så den lå jo ligesom hos mig
  • Jeg har spist mig gennem bogen “spis dig gravid” - det hjalp overhovedet ikke
  • Og jeg har fået masser af zoneterapi og akupunktur

Alt imens har vi været udsat for de samme spørgsmål som mange andre ufrivilligt barnløse par. For dem, der kan få børn uden hjælp, har svært ved at sætte sig ind i, hvordan det er at være ufrivilligt barnløs.

Jeg har oplevet, at folk har spurgt mig, om vi har fravalgt børn, da jeg har en politisk karriere.

Som politiker har jeg også oplevet at få at vide, at da jeg ikke har børn, så kan jeg ikke udtale mig politisk om daginstitutioner.

Jeg er stødt på udsagn som, at det ikke er en menneskeret at få børn.

Eller hvorfor vi bare ikke adopterer - og her er der igen mange fordomme, da mange tror, at det er nemt at adoptere. Men der har vi også været, men det betød blot mange udsigtsløse år på en venteliste, der ikke rykkede sig og masser af frustrationer, hvor man her intet kan gøre - modsat fertilitetsbehandling, hvor man handler.

I 8 år har vi stået gennem et stort afsavn, mange behandlinger, lykkefølelsen når der var to streger og sorgen, når det endte med en spontan abort. Samtidig har vi - som andre ufrivilligt barnløse - oplevet fordomme og manglende viden om barnløshed og fertilitetsbehandling. 

I 2015 var der en graviditet, der ikke endte med en spontan abort. Vi turde ikke tro på det - og vores glæde var i mange måneder meget afmålt. Vi passede på os selv. Vi havde jo været der før - glade og derefter kede af det. Efter skanningen i uge 20, hvor alt stadig så godt ud, sagde en af mine veninder, at nu skulle vi give os selv lov til at glæde os. Nyd nu din graviditet. Tro på det og som andre par glæd jer til at blive forældre. 

Jeg begyndte at glæde mig - men passede stadig på! Den 9 januar blev vi forældre til Lauge. Og her den 22 august fik vi Lærke. Vi er nu en familie på fem med Lars’ store dreng på 18. Og vi nyder det. Vejen dertil har været hård, men det har været det hele værd. Og vi hører heldigvis til de par, hvor forholdet er blevet stærkere undervejs. Der er desværre alt for mange par, hvor parforholdet smuldrer, hvor det har været for hårdt og tæret på kærligheden.

 

Undervejs valgte jeg at være åben om vores barnløshed. Det var efter en politiker offentligt skosede mig for at komme med holdninger og udspil på dagtilbudsområdet som minister - for det havde jeg jo ikke forstand på. Jeg kunne ikke udtale mig om hverdagen i en daginstitution, da jeg ikke havde børn og derfor ikke selv kom i en daginstitution som forælder. Der blev jeg godt knotten og jeg blev offentlig om vores barnløshed.

Efter jeg fortalte om vores kamp for at få børn, og efter vi har fået Lauge og Lærke, så har min mailboks bugnet af henvendelser fra andre ufrivilligt barnløse. Og de mange henvendelser indeholder fuldstændig de samme følelser, den samme sorg, frustration og det samme håb, som jeg selv har oplevet.  

Ufrivillig barnløshed er et stort problem. Der er stadig mange fordomme, manglende viden og alt for mange, der for sent finder ud af, at de har problemer med at få de børn, de gerne vil have. 

I dag er jeg noget af en pestilens over for mine veninder og familiemedlemmer, der endnu ikke har fået børn og som udskyder børneprojektet. Kom nu i gang eller find i det mindste ud af, om I hører til den gruppe, der har problemer.

Jeg hilser derfor velkommen, når ufrivillig barnløshed får plads i den offentlige debat og vi har en prisuddeling som denne her. For der er brug for mere viden og en større politisk bevågenhed, da vi har at gøre med en folkesygdom. Så tak til dagens prismodtagere og fonden ”En god start i livet” - og tak til alle jer, der tager ufrivilligt barnløshed alvorligt!