Taktale. Margit Iversen. Chefjordemoder Kolding sygehus.

 

En god Start i livet – det er det fineste navn til en almennyttig fond og det at være med til at sikre en god start i livet er i min optik den fineste ambition for jordemødre.
Tusind tak til fonden for prisen og tusind tak til Sundhedsminister Astrid Krag for prisoverrækkelsen. Jeg blev meget glad, meget stolt og meget overrasket, da jeg fik at vide, at jeg skulle modtage Årets Pris sammen med Ingrid Nilsson. Ingrid Nilsson er naturligt forbundet med og kendt for sin indsats for og viden om amning. Jeg blev overrasket fordi jeg i høj grad ser mig selv som, i bedste fald, almenvidende på området. Min indsats for amning har været at facilitere konceptet omkring den første amning. På Kolding Sygehus har vi meget dygtige og engagerede ”ammespecialister” og mit arbejde har været at give dem plads og rum til at undervise kolleger og samarbejdspartnere. Det er således mere på områderne implementering, fastholdelse og opfølgning jeg kan se en mulig berettigelse for prisen..

Vores fokusområde på Kolding Sygehus er at graviditet, fødsel og barsel er naturlige livsprocesser. Men den virkelighed jeg oplever er, at vi får større og større udfordringer med at lade de naturlige processer få en plads i vores sundhedssystem. Det er tankevækkende, at det sikreste for en kvinde med en forventet normal fødsel er, at føde i hjemmet, bistået af en jordemoder. Uagtet hvor meget alle andre er forventede normale fødende, udsættes de for indgreb, når de går over tærsklen til en fødeafdeling.

På landets fødesteder arbejder vi systematisk med at træne håndtering af akutte obstetriske problemer. Vi kan indenfor 15 minutter efter et akutkald have barnet født ved kejsersnit. Det måles vi på og det gør vi rigtig godt. De fødende, som af en eller anden grund har brug for særlig bevågenhed, håndterer vi også fint med al vores isenkram og faglige ekspertice. De kvinder, som tidligere har født uden problemer, klarer også at komme igennem fødslen uden større indgriben. Men tilbage er vores 1. gangs fødende, som kommer med tillid til, at vi får dem igennem skærene. Der har vi efter min mening et forbedringspotentiale, når mere end 50 %
af fødslerne i denne gruppe involveres i et eller andet indgreb.
Vi må og skal have for øje, at gøre vores ypperste for at understøtte den naturlige proces en fødsel er især for første gangsfødende. Som fag-personer skal vi turde at være med, også når det gør ondt. Vi skal nogle gange styre vores virketrang.
For den fødende er det ukendt område og ja, det er svært at være i kontrol, når man ikke kender sin egen formåen. Men godt set og hjulpet kommer hun klogere på sig selv ud som erfaren kaospilot efterfølgende. Og det er der brug for, når de næste opgaver som nybagt forælder står i kø.
Og ja, her skal vi også styre vores behov for at demonstrere vores faglighed . Barnet er forældrenes. Det kan være svært at amme sit barn som ny og uerfaren mor, medens personalet sikrer sig, at man anvender den rette teknik. Det kræver tid og ro at lade barnet være styrende ved den første amning og det er den teknik forældrene er introduceret til hos os. Det er en fantastisk oplevelse at overvære at forældrene kan genkende og besvare barnets signaler og nærmest tale det til brystet. Det giver så god mening. Så sent som her til morgen talte jeg med en nybagt mormor, som stolt fortalte, at hun aldrig havde set et nyfødt barn være så dygtig til at amme og hun er selv mor til fire.
Mit budskab er, at vi skal gøre op med vores behov for at være i førersædet. Vi skal turde give ansvaret tilbage til forældrene. Vi kan i overdragelsesperioden hjælpe dem ved at give dem den rette viden afpasset til situationen og være deres back-up med støtte og vejledning.
Det er et sundhedsfagligt paradigmeskift, at vi nu har flere korttidsindlæggelser efter en ukompliceret fødsel. På min afdeling har der også på forhånd været bekymrede miner. Hvad med amningen, hvad med underernærede børn og genindlæggelser? Indtil videre er alle bekymringer fejet af bordet. Det går overraskende godt. Også med amningen, ifølge sundhedsplejerskerne.
Vi bruger meget forberedelsestid i graviditeten. Vi er omkring dem under fødslen. Vi har fokus på hud til hud kontakt og ro efter fødslen og mødrene forlader fødestedet, når de er klar til det. Ofte indenfor få timer efter fødslen. De forlader os med den viden, at vi hele tiden er tilgængelige. At sundhedsplejersken, som de har mødt i graviditeten også er klar.
Det skift og den proces vi satte i gang for et år siden, med indførelsen af ambulant fødsel, er ikke nogen spareøvelse. Vi har hele tiden været opmærksomme på at understøtte den med andre tiltag.
Min drøm og tro er, at det er et skridt på vejen til stærkere forældre, som uagtet de ikke er i fuld kontrol, bliver klogere ved at kunne og turde selv.
Til fonden, endnu en gang tusind tak for den ære det er at være prismodtager i dag. Prisen giver jeg videre til uddannelse af ammespecialister på Kolding Sygehus. Min mission vil fortsat være, at de 1. gangsfødende med forventet normal fødsel skal kunne fortsætte deres karriere som normale fleregangsfødende. Nu med den sikkerhed det giver at have prøvet det hele før. Det giver en god start i livet.

 

Ingrid Nilsson. Sygeplejerske, sundhedsantropolog og specialist i amning.

I juni måned fik jeg en opringning fra Fonden ”En god start i livet”, som havde besluttet at Margit Iversen og jeg skulle have prisen i år, for vores arbejde med amning i Danmark. Jeg blev fuldstændig overvældet og er naturligvis meget glad, stolt og beæret over at blive udvalgt. Tusind tak for det.

Fonden ”En god start i livet” har i år ønsket, at der kommer fokus på amningen, på grund af de svære vilkår amningen har i Danmark i disse år. Det er jeg naturligvis også glad for – ikke at amningen har svære vilkår, men at der kommer fokus på amningen. For amning er i sandhed en væsentlig ting at give sit barn, så det får en god start i livet.

Jeg skal ikke trætte jer med et langt foredrag om amningens fortræffeligheder. Så kan det blive en lang fredag eftermiddag. Men jeg kan ikke lade være med at sige nogle få ting. Modermælken er det allerførste mad langt de fleste nyfødte i Danmark stifter bekendtskab med. Cirka 98% af alle nyfødte starter deres karriere på modermælk. Udover at modermælken indeholder alt det, et nyfødt barn har brug for, så er det en helt forunderlig og levende væske, som tilpasser sig barnets behov afhængig af, hvilken situation det er i. Et for tidligt født barn, får en mælk der er sprængfyldt med proteiner, som netop er det, det har brug for. Et barn, der vokser op i lande med høje temperaturer, spiser ofte og får dermed noget mælk, som er tyndere, hvorved tørsten slukkes. Den første mælk indeholder store mængder af antistoffer, som er med til at yde en passiv beskyttelse af den nyfødtes umodne tarm, så farlige bakterier ikke kommer over i barnets blod. Samtidig indeholder modermælken stoffer, som bidrager til at barnets eget immunsystem aktiveres. Modermælken bidrager på en og samme tid til at beskytte barnet, samtidig med at det stimulerer til at barnet selv kan. Det samme sker igen, når barnet skal til at have anden mad. Her beskytter indholdsstoffer i modermælken, så barnet bedre tolererer de nye ting dets tarm udsættes for. Det er intet mindre end genialt. Nogen har tænkt sig rigtig godt om, da modermælken blev opfundet.

I en tid, hvor vi snakker livsstilssygdomme, er modermælken også en vigtig faktor, som mindsker risikoen for bl.a. fedme, diabetes og hjerte-kar sygdomme. Moderen har også gavn af amningen, da den beskytter mod udvikling af brystkræft og diabetes.

Amning er også kultur og traditioner. Modermælken er barnets første møde med familiens mad. Smags og duftstoffer fra den mad morderen spiser, findes allerede i fostervand og modermælk. Og den fungerer som en langsom tilvænning til den faste føde. Børn der er blevet ammet accepterer bedre de nye fødevarer det udsættes for, når det går i gang med at få fast føde. Jan Kragh Jacobsen, æresmedlem i det danske gastronomiske akademi har sagt det på denne måde: ”Jeg er ikke ekspert, men jeg har læst en del bøger om emnet. ”Det, moderen spiser, afsætter sig som madkultur i det ammede barn. Der fokuseres meget på proteiner og næringsstoffer, men selve oplevelsen.... smagen. Indholdet af smagsstoffer i modermælken er øjensynlig tillidsskabende overfor den verden, ungerne kommer ud i”.

Men amning er meget mere end mad. At amme sit barn kræver tæt kontakt mellem mor og barn. Den tætte kontakt mellem mor og barn udløser hormoner, som bidrager til barnets neurofysiologiske udvikling, såvel den følelsesmæssige, som den kognitive. Nils Bergman, som er børnelæge og leder en neonatalafdeling i Sydafrika, siger det således: ”Breastfeeding is not only about food, it’s about wiring”. Ja, der er mange gode grunde til at amme og dermed give sit barn en god start i livet. Det er helt fantastisk, at det stadig er muligt, efter at have arbejdet med dette i 25 år, at blive forundret over nye sammenhænge og viden i relation til den super lavteknologiske hverdagshandling, som amning og modermælk repræsenterer.

Tilbage til fonden ”En god start i livet”. Begrundelsen for at fokusere på amning i år, er at amningen i disse år har svære vilkår. Hvis man ser på vilkårene fra en sundhedsfaglig vinkel, Ja, så skal vi til at tænke anderledes. Familierne er kun indlagt få timer efter fødslen og på den tid, skal de forholde sig til mange nye ting. Hormonerne svirrer i kroppen, de sidder med et lille nyt væsen i armene, de har fået nye roller og et stort ansvar overfor et lille nyt menneske. Og så kommer vi og vil gerne aflevere en hel masse viden og gode råd. Jo mere vi kan nå des bedre. Spørgsmålet er om det er det, der skal til, når rammerne har ændret sig.

Mange har begrædt og beklaget de tidlige udskrivelser. Og der er da også en udfordring i, at få identificeret dem, der har brug for mere end blot nogle timers indlæggelse, så de ikke oplever at få problemer af en eller anden slags. Men tidlig udskrivelse har også mange fordele. Fortalere for tidlig udskrivelse efter fødsel argumenterer for, at det er et skridt i retningen væk fra et sygdomsorienteret syn på graviditet, fødsel og barsel og hen imod en mere familieorienteret tilgang. Fra dette perspektiv har tidlig udskrivelse mange potentielle fordele. Det giver mulighed for at familien kan være sammen og lære det nye barn at kende i vante omgivelser, medvirke til at understøtte bonding, bedre muligheder for at faderen kan blive en mere ligeværdig forælder og søskende kan medinddrages. Mindre risiko for at blive udsat for hospitalsinfektioner, øget tiltro til at man kan klare opgaven i egne omgivelser. Så der er ikke kun knyttet problemer og bekymring til den tidlige udskrivelse.

For at vi kan få det fulde positive udbytte af tidlig udskrivelse fra hospital, skal vi finde ud af, hvordan vi matcher vores sundhedsfaglige tilbud til de udfordringer familien står overfor, i de første få timer efter fødslen. Hvad er der brug for inden udskrivelsen, så forældrene får en tro på, at de kan klare opgaven og undgå de problemer, som pressen har fyldt os med gennem de sidste 11⁄2-2 år.

Og hvordan skal den opfølgende hjælp organiseres? Det er den opgave sundhedspersonale, ledere, sundhedsmyndigheder og politikere står overfor i disse år. Den opgave jeg har stillet mig i den forbindelse er, at dykke dybt i litteraturen og med input fra praksis og nye familier at skræddersy et tilbud, som fra en faglig vinkel kan medvirke til at gøre vilkårene bedre for nye familier. Opgaven er indholdet i det ph.d. projekt, som jeg skal arbejde med de næste 3 år. Projektet er støttet af min arbejdsplads, Komiteen for Sundhedsoplysning og Trygfonden. De penge, som følger med prisen fra ”En god start i livet” vil blive brugt til at udarbejde informationmateriale til nye forældre.

Endnu en gang vil jeg takke for prisen og den store støtte og anerkendelse, der følger med. Jeg vil også takke Sundhedsminister Astrid Krag for, at du har taget dig tid til at komme og overrække prisen. Vi er mange aktører i dette felt. Det er en påmindelse for os alle om, at det er et stort og vigtigt felt vi beskæftiger os med.

 

Brugertale. Lisbeth Petersen, antropolog.

Margit får en pris i dag for hendes store indsats omkring amning. En god fødsel mener jeg, er en god start på et succesfuldt ammeforløb. Det mener jeg, fordi det er under graviditeten og fødslen at grundstenene til amningen lægges.

Under graviditeten fik jeg tilbudt fødselsforberedelse, hvor jeg i holdundervisning lærte om, hvad der sker under en fødsel og hvilke tilbud om smertestillende jeg kunne vælge imellem. Det var vigtigt for mig, fordi jeg gerne ville have en så naturlig fødsel som muligt, og det var også mit klare indtryk, at jordemødrene forsøger at undgå for meget medicinsk smertestillende. At få en viden omkring de forskellige former for smertestillende betød, at jeg i samråd med min mand, kunne forholde mig til, hvad jeg havde lyst til allerede under graviditeten og altså ikke først under fødslen, hvor jeg havde ondt. Til undervisningen lærte jeg også om amning. Der blev talt om biological nurturing, og her var det særligt godt at vide, at barnet helst skulle ligge oven på mig, hud mod hud, den første times tid umiddelbart efter fødslen. Jeg fik at vide, at hud-mod hud-kontakt giver barnet den bedste mulighed for selv at finde brystet og begynde at sutte. Det gav god mening for mig, og det havde jeg ikke selv tænkt på, hvis jeg ikke havde fået det at vide. Jeg fik også at vide, at stress kan forhindre et succesfuldt ammeforløb og at det derfor er vigtigt at skabe ro om amningen, og det er de første timers hud-mod-hud-kontakt jo er medvirkende til.

Da tiden var inde og jeg skulle føde, fik min mand og jeg lov til at komme til fødeafdelingen, da jeg følte at jeg havde behov for det. Det betød meget for mig, at jeg fra starten følte, at jeg blev taget alvorligt. Da jeg ankom til fødegangen blev jeg hentet ved døren af en jordemoder som derefter var hos mig og min mand hele tiden.

Jeg ved, at politikken på Kolding fødeafdeling er, at man bestræber sig på, at den fødende har den samme jordemoder gennem hele fødslen og det var en stor tryghed for mig. Jeg kan huske, at de få gange jordemoderen forlod stuen, sagde hun, at hun gik nogle minutter og så ville komme tilbage igen. Jeg følte mig ikke på noget tidspunkt overladt til mig selv.

Til fødselsforberedelsen havde de talt om et fødekar med varmt vand som en mulig smertelindring, og det ville jeg meget gerne benytte mig af. Det passede fint med mit ønske om at føde naturligt uden medicinsk smertelindring. Det varme vand hjalp mig til at slappe af, så jeg kunne koncentrere mig og at trække vejret dybt og håndtere veerne. Da jeg kunne mærke presseveerne ville jeg gerne op af karret og derfra gik det stærkt. Jeg havde, på det tidspunkt, meget ondt og jordemoderen hjalp mig til ikke at gå i panik. Jeg havde veer i mange timer og de smerter der var forbundet med fødslen kom bag på mig og de tog nogle dage at bearbejde bagefter. Alligevel følte jeg, at det var en god fødsel, fordi jeg blev lyttet til og jeg følte at jeg havde et medansvar under hele forløbet. Jordemoderen brugte så at sige mine egne ressourcer til at guide mig gennem smerterne, og det hjalp mig meget, at hun sørgede for at jeg havde fokus på min vejrtrækning, fordi det også er smertelindrende.

Jeg fik min lille pige direkte op på maven efter fødslen, hvor vi lå hud mod hud med en varm dyne hen over os. Jeg husker det som noget meget dejligt at mit lille barn lå hos mig, varmt og godt, hud mod hud, og at min mand og jeg i den næste time efter fødslen fik lov at være alene og i fred og ro kunne se vores barn. Fra ammeundervisningen vidste jeg, at mit barn selv ville forsøge at finde brystet og begynde at sutte når det var klar til det. Jeg vidste også, at når mit barn og jeg ligger hud mod hud, opstår de bedste betingelser for at få gang i min mælkeproduktion. Derfor gav det god mening for mig at støtte mit barn i at være så aktivt som muligt ved amningen, fordi det vil barnet gerne. Fra personalets side er politikken ”hands off” sådan at mit barn og jeg kunne lære hinanden at kende og det lagde en god bund til at jeg selv kunne arbejde videre med at få amningen til at fungere. Hvis personalet havde lagt barnet til for mig, havde jeg ikke vidst, hvordan jeg skulle gøre, når jeg kom hjem og var alene med mit barn.

Da jeg kom hjem blev amningen fulgt op af en sundhedsplejerske og hendes råd og vejledning var helt i tråd med jordemødrenes. Jordemoderen og sundhedsplejersken kom gennem hele forløbet med de samme råd og anbefalinger. Jeg ved, at der er din fortjeneste Ingrid Nilsson, at jordemødre og sundhedsplejersker kommer med de samme råd og det var en god ting for mig.

Jeg ammede fuldt i 6 måneder og delvis indtil min datter var 9 måneder gammel. Det er jeg meget glad for at jeg har gjort og jeg er ikke i tvivl om, at min modermælk har været den helt rigtige næring for mit barn. Det hjælper også at vide, at min mælk støtter mit barns immunforsvar og kan være med til at beskytte mod allergi. Jeg tror at børn der bliver ammet, er mindre syge. I hvert fald har min datter aldrig fejlet noget ud over, hvad man kan forvente. At amning også mindsker min risiko for at få brystkræft er endnu et plus, ligesom jeg er taknemlig for den nærhed jeg har fået til mit barn, og det tror jeg også handler om, at jeg har haft hende tæt hos mig, når jeg har ammet hende.

Jeg har det rigtig godt med, at chefjordemoder Margit Iversen får en pris. Den har du virkelig fortjent. Kolding Fødeafdeling er super god og I har et dejligt personale. Alle de kvinder jeg har talt med som har født hos jer, har været rigtig godt tilfredse. Margit, du har gjort et stort indtryk på mig og jeg har været glad for din indlevelse og tillid til mig. Jeg tror, at den tillid mit barn og jeg blev vist på afdelingen, har medvirket til, at jeg har kunne slippe kontrollen og også indset, hvor vigtigt det er, nogle gange at glemme uret og give mit barn tid og ro. Det her med at jeg hele tiden følte, at jeg havde et medansvar i processen og at mine meninger og følelser blev hørt og respekteret, det tror jeg har stor betydning for min tilgang til mit nyfødte barn. Hvis jordemødrene havde overtaget styringen og ”bestemt” det hele for mig, så havde jeg haft sværere ved, selv at tage ansvar for mit ammeforløb efterfølgende. Jeg tror, at det er jeres fortjeneste at jeg har ammet i 9 måneder.

Jeg vil slutte med at ønske jer begge tillykke med prisen i dag, som jeg ved at mange med mig, synes I har fortjent. Tillykke fra en tilfreds bruger, både til Margit Iversen og Ingrid Nilson