Jordemoder Susanne Warmings tale.

 

Vi 8 jordemødre, der udgør Hjemmefødselsordning Sjælland, er glade for og stolte over at modtage Årets pris fra en fond, hvis formål er at støtte aktiviteter, som styrker familiens egne ressourcer i forbindelse med graviditet, fødsel og barnets første leveår.

Det er jo lige netop det, som Hjemmefødselsordning Sjælland står for.

Hos os har vi valgt, at give familierne god tid sammen med os i graviditeten. Det er ikke et krav, der kommer ude fra, men et krav vi jordemødre, der arbejder i Hjemmefødselsordningen, stiller til hinanden. Det gør vi, fordi vi tror på og har erfaring for, at den tid vi bruger sammen med familierne i gravidi-teten, giver mulighed for god faglig vurdering samt giver familierne den nødvendige støtte til at gå styrket og trygt ind i fødslen, hvilket igen øger sandsynligheden for en ukompliceret fødsel med styrkede forældre og en god start i livet for det lille barn.

Det må betragtes som en ”win-win”-situation for jordemødre og brugere, når man for lavere økonomi, får den kvalitet som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Men hvorfor skal så ikke alle føde med Hjemmefødselsordningen?

For det første er der gravide, der har en øget risiko for komplikationer. Disse gravide er naturligvis bedst tjent med at føde på et sygehus. For det andet er det vigtigt, at borgerne oplever frit valg af fødested.

Når man skal føde, er det vigtigt at befinde sig i trygge omgivelser. Veerne føles mindre smertefulde og fødslen tager kortere tid, hvis den fødende er tryg. Tryghed kan skabes på mange måder, og det, der er trygt for den ene, er ikke nødvendigvis trygt for den anden. Det er derfor vigtigt, at den enkelte gravide mærker efter, hvad der gør hende mest tryg, og derudfra finder ud af, hvor hun ønsker at føde sit barn.

Det er fantastisk at være en del af Danmarks største hjemmefødselsordning, hvor antallet af fødsler har en fremgang på 400% på 7 år.

Det er glædeligt, udviklende og inspirerende at arbejde med det fag, som vi elsker højt og med en kvalitet, vi kan stå inde for.

Fantastisk er det at opleve, hvordan hver enkelt jordemoder i ordningen har respekt for vores fælles kerneværdier som kendthed, tid og individuel omsorg.

Det er et positivt og stort arbejde at tage ansvar for sådan en udvikling og samtidig fastholde kvaliteten i arbejdet.

Vores jordemoderliv har en stor plads i vores liv, og vi står meget til rådighed for de fødende. Til gengæld har vi en dagligdag, hvor vi har den store fornøjelse at følge familier, der udvikler sig igennem graviditet, fødsel og barsel. Det er fantastiskt at blive ringet op – også om natten – og få meddelelsen, at det nu er tid til at deltage ved en familie-forøgelse. En dag vi har set frem til.

Det er skønt at blive belønnet, for de ressourcer vi har lagt i vores arbejde.

Vi takker mange gange Fonden ”En god start i livet” for denne pris.

 

 

Overlæge Lone Krebs tale.

 

Det er med meget stor ydmyghed, at jeg i dag er med til at modtage en pris sammen med jordemødrene i hjemmefødselsordningen.

Jeg blev rigtig glad da jeg fik at vide, at I havde peget på mig som jeres samarbejdspartner. Dernæst tænkte jeg at jeg ikke kender jer særlig godt.  Det hænder at I kontakter mig med en faglig problemstilling og en sjælden gang kommer I på afdelingen og fortsætter en fødsel, som var startet hjemme. Men det er mit indtryk, at de fødsler som fortsætter på hospitalet er omgivet af en kontrolleret ro med samme jordemoder som vigtigste kontaktperson.

Det hele kan jo tilskrives en grundig visitation før fødslen og en løbende vurdering af om sikkerheden er i orden under fødslen.

I er en flok ildsjæle og jeg vil meget gerne samarbejde med nogen der brænder for deres arbejde.

Som repræsentant for hospitalet kommer jeg jo fra det miljø som flere har beskrevet kan ødelægge en god fødsel. Min vision er selvfølgelig, at en hjemmefødsel skal være et tilvalg og ikke et fravalg af angst eller frygt for at føde på hospitalet. Det er vigtigt at vi som fagpersoner uanset hvor eller hvordan en fødsel foregår, nærer en dyb respekt for, at vi får lov at være deltagere i en af de nok allervigtigste begivenheder i et andet menneskes liv.

På opslagstavlen i vores kaffestue på fødegangen hænger et citat fra Søren Kirkegård som handler om hemmeligheden i hjælpekunsten. Der står: “At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han – men dog først og fremmest forstå det, han forstår.”

Det er nok netop det som jordemødrene i HOS kan.  Vores opgave er, at møde de gravide par der hvor de er og forstå det de forstår. Jeg tror, at for nogle par er den rigtige fødsel en hospitalsfødsel med maksimal  overvågning og garanti for epiduralblokade og kejsersnit, hvis fødslen trækker ud. For enkelte er den gode fødsel et planlagt kejsersnit og heldigvis er der også nogle, for hvem den gode fødsel er en hjemmefødsel. Og jeg er sikker på, at I giver en rigtig god valgmulighed.

Til slut vil jeg blot sige: Hvor er det dejligt, at der findes en fond som påskønner de bløde værdier i fødselshjælpen og ind imellem kan få os til at vende blikket væk fra de tørre hårde tal.

Tak til fonden og stort tillykke med 25 års jubilæet. Og endnu engang tak fordi jeg fik lov at være med i dag.

 

 

2 vidunderlige hjemmefødsler.

Anna og Thomas Kluge.

Thomas og jeg har tilsammen 4 børn – Barbara på 9 år, Titus på 8 år, Augusta på 3 år og Julius på 1½ år. Augusta og Julius er begge født hjemme med hjælp fra hjemmefødselsordningen i Vestsjælland.

Det er altid noget helt særligt at føde sit barn, uanset hvor, hvordan og hvornår, kommer fødslen til at stå som en stjerne i ens liv, noget meget stærkt og afgørende at tænke tilbage på. Barbara og Titus er begge født på hospital, og deres fødsler er naturligvis højdepunkter i vores liv, men de to hjemmefødsler står som det skønneste vi har oplevet sammen.

Vi blev tilknyttet to jordemødre og vidste fra starten, at vi ville komme til at føde med én af dem. Igennem hele graviditeten kom de hjem til os på skift og så at graviditeten skred frem som den skulle, forberedte fødslen sammen med os og talte med os. Det sidste er der ikke altid tid til ved en jordmoderkonsultation på hospitalet. Jordemødrene delte vores glæde over livet, der spirede for os, vi kunne tale med dem om vores bekymringer og alt, som pressede på for os. Det var vidunderlige samtaler, som har betydet meget for vores familie og vores følelse af, at dette at få børn var vi to om.

Efterhånden som fødslen nærmede sig, blev forberedelserne meget konkrete. Thomas købte håndklæder, vaskeklude, ingefær til at koge klude i. Det viste sig at være MEGET smertestillende at få en varm ingefærklud på ryggen under veerne, plastic til at lægge under fødekarret og en masse andre ting. Alt blev samlet i en stor kasse, som stod i stuen og ventede og sendte spænding og forventning ud i rummet. Nogle uger før fødslen hentede vi det fødekar, vi havde lånt af hjemmefødselsordningen. Jeg ville gerne føde i vand. Med karret fulgte en smuk dagbog, som alle de mødre, som havde født i netop dette kar, havde skrevet i. Jeg læste dagbogen flere gange, og græd hver gang.

Da veerne endelig begyndte om aftenen, ringede vi til jordemoderen, som kom i løbet af 20 minutter. Thomas gjorde stuen smuk med levende lys over det hele, han satte lys ind i karret, så vandet blev oplyst, han redte en stor seng til mig inde i stuen og satte boller i ovnen. Da alt var klart, var veerne stærke, og det var godt at have ham i nærheden til at holde i hånden. Hele tiden sad jordemoderen ved siden af og talte mig stille og roligt igennem det hele. Der var stille og smukt i stuen. Thomas og jordemoderen hviskede sammen. Vi ventede og arbejdede og glædede os.

Augusta blev født i karret, da solen stod op. Hun svævede ud og jeg kunne selv række ned og tage imod hende. Vi havde al tid i verden til at beundre hende og kysse hinanden, og Thomas og jeg synes, vi havde klaret det hele selv. Vi var så stolte og stærke sammen. Da vi fik fremkaldt billederne, opdagede vi, at jordemoderen var med på alle billederne – helt selv havde vi altså ikke klaret det. Da vi havde spist de nybagte boller, tog jordemoderen hjem for at sove. Næste dag kom hun igen og så til os, og vi fik flere besøg i de følgende uger.

Julius blev født ved en lige så skøn og stille fødsel hjemme i stuen. Jeg følte ikke, jeg ved nogen af fødslerne havde brug for anden smertelindring, end den jeg fik i form af varme ingefærklude, kærlige ord, støtte og opmuntring.

Det er stort at få et barn, og det er uforglemmelig smukt og roligt at få dem derhjemme.

Tak til de flyvende jordemødre, som ved deres utrættelige indsats giver mange familier den store glæde at kunne være sammen om at få deres øjesten til verden. Og stort tillykke med prisen. Den ved vi er velfortjent.

 

 

Brugertale ved Sarah Lundsgaard

 

Jeg har født tre børn hjemme i stuen. Den første gennem HOS, de to næste gennem Svendborg Sygehus.  Der er mange grunde til at jeg valgte hjemmefødsel, men mest fordi jeg her bedst finder roen til at koncentrere mig om den opgave jeg skal udføre.

Jeg vil gerne sige tillykke til HOS med prisen. Den er fuldt fortjent. Går man ind på hjemmefoedsel.net, kan man hurtigt finde den ene lovprisning af deres arbejde efter den anden og statistikken er bedre end sygehusenes. Men hvad er det, de kan? Efter hvad jeg har erfaret, kan de tilbyde noget helt elementært for en god fødsel.

Tryghed er måske det aller vigtigste, for der er ingen, der kan føde i en tilstand af angst. Tillid og forudsigelighed er også med til at give tryghed. Fordi en fødsel  er uforudsigelig i sig selv, er det vigtigt at så meget som muligt af ”det uden-oms” kan forudsiges. God forberedelse både fagligt og mentalt, så man ved hvad man går ind til, kendte og trygge omgivelser, og – nok vigtigst af alt – en kendt jordemoder, som man har tillid til, og som man ved bare ER der 100% når man har brug for hende i hele forløbet.

Da jeg ventede mit første barn og var tilknyttet HOS, var jeg så velforberedt til fødslen som jeg nok kunne blive. Alt var talt igennem. Vi planlagde fødslen hjemme i stuen og jeg vidste at enten Susanne eller Anne Persson ville komme hjem til mig, når det gik løs. Jeg kendte dem rigtig godt i forvejen – og de kendte mig. Til stor forskel fra mange andre gravide kvinder jeg mødte, glædede jeg mig til at skulle føde.

Da jeg ventede mit andet barn, var vi flyttet til Fyn, og jeg blev tilknyttet sygehuset. Det var noget helt andet. Servicenivaeuet var faldet drastisk. Tlf. tiden var kortet ned fra 24 timer pr. døgn til 1 time pr. uge. Konsultationerne var kortet ned fra 8 x mindst 1 time til 6 x 20 min. På trods af, at jeg havde født før, kunne jeg mærke, at jeg var usikker ved ikke at kende den jordemoder der kom. Brød hun sig overhovedet om hjemmefødsler, havde hun erfaring nok, kunne hun give mig den ro og tryghed jeg havde så hårdt brug for og svingede vi rent kemisk? Jeg mærkede hvor meget det betød, at jeg ikke vidste hvem der kom ud. Jeg skulle nu – imens jeg fødte - bruge ekstra energi på at lære vedkommende at kende, samt på at lade hende vide hvad jeg ønskede mig. Dette betød, at jeg ikke var 100% forberedt, da fødslen gik i gang. Havde jeg ikke født før, ville jeg sandsynligvis have været mere usikker.

Jordemoderens opgave er i mine øjne at være fødselsguide, og at beskytte den fødende. Især mod den største fare under fødslen – som er moderen. Hvorfor det? Fordi man er så presset som man nogensinde bliver i sit liv. Man er utrolig sårbar. Jordemoderen kan hjælpe kvinden med at finde sin styrke og bevare den under hele fødslen, så man kommer ud på den anden side – styrket – med et sundt og raskt barn i armene – en god oplevelse rigere, og uden at der er foretaget dyre og ubehagelige indgreb.

En superføder er en kvinde, der formår at holde læsset kørende uden det vælter. En superføder kommer styrket ud af fødslen – klar til at blive mor. En superføder er klart billigst for samfundet.

Men en superføder har brug for de rette rammer. God tid under fødslen og ordentlig forberedelse både fagligt og mentalt.

HOS producerer superfødere!

Jeg er selv aktiv politiker. Jeg ved at opgaven er at finde den højest mulige kvalitet for de lavest mulige udgifter. HOS er klart den bedste og billigste måde at tilbyde svangreomsorg i dag. Jeg kan på det aller højste anbefale at denne ordning bliver udbredt til hele landet. Lad pengene følge den gravide, så der bliver en reel valgmulighed.

Jeg siger ikke at alle kvinder skal føde hjemme og at det skal være gennem en ordning som HOS. Det skal man selvfølgelig kun hvis man føler, det er det rigtige for en. Men vi skal sørge for at gravide bliver informeret ordentligt om deres valgmuligheder, så vi kan komme fordommene til livs.  I dag er der desværre alt for mange praktiserende læger, der får kaffen galt i halsen, når en gravid kvinde forsigtigt foreslår en hjemmefødsel.

”Ligesom alle børn er forskellige, er alle kvinder forskellige med hver deres forestilling om en god fødsel. Det vigtigste er blot at være bevidst om, at der dybest set kun er én til at gøre det hårde arbejde, når man går i fødsel - og det er én selv. Tilbuddene på fødselsgangen kan være hjælpende, fristende og i mange tilfælde nødvendige, men også farlige, hvis de fratager kvinden følelsen af ansvar for sin egen krop.”

Jordemødrene kan. Kvinderne kan. Vi skal bare have lov!

Tillykke, HOS. Og tak fordi I viser vejen.