Tale af prismodtagere Gorm Greisen og Mette Andersen.

Uddrag fra Sygeplejersken 4/2007

 

Vi vil gerne sige tak for den erkendelse det er at modtage fondens pris.

Vi planlægger vores behandling ud fra en ligeværdig og tillidsfuld dialog med forældrene og vægter det tværfaglige samarbejde højt.

Vi har fokus på, at det enkelte barns behandling tilrettelægges med henblik på at opnå størst mulig chance for overlevelse med mindst mulig risiko for handikap. 


Brugertale ved Anja Jensen

 

For 5 år siden fødte jeg Sebastian. Jeg fødte alt for tidligt og da han kom til verden, vejede han 1600 gram. Jeg blev indlagt på GN og det var inden, det blev moderniseret.

Det var svært at være på en stue med otte andre børn. Det var meget uro og mange lyde.

Heldigvis var der en stille time hver dag på afdelingen, hvor børnene havde pause for undersøgelser og stuegang. Der ville jeg gerne være sammen med Sebastian og jeg kan huske, at der ikke var lænestole nok at sidde på, så der var kamp om stolene. Sygeplejerskerne gjorde alt for at vi mødre skulle have kontakt med vores børn, så de tilbød os deres kontorstole, når alle lænestole var optaget.

Så fødte jeg for tidligt igen i november sidste år. Denne gang var det tvillinger. Bertram, som kom først og var størst. Han vejede 1445 gram og Ida 1185 gram.

Jeg var heldig at komme i det team, hvor jeg kunne være indlagt sammen med tvillingerne. Jeg kunne være sammen med dem hele døgnet og derfor følte jeg på en helt anden måde, at det var mine børn.

Børnenes far, Michael, fik lov til at bo på en drømmeseng i et lille værelse ved siden af med Sebastian nogle dage.

Jeg havde ikke sovet hjemme i otte uger og jeg kan ikke beskrive den glæde, det var for mig, at have hele familien omkring mig i to døgn. Jeg synes det var fantastisk at vi kunne være sammen alle fem.

Michael og jeg har talt om, at vi kunne ønske, at der kom en kæmpedonation til GN, så der kunne blive mere plads til mødrene og også til et lille køkken til de indlagte forældre. Vi spiste alt for meget junkfood i de to måneder jeg var indlagt.

Jeg er dybt taknemmelig over at jeg kunne være sammen med tvillingerne. Det var en stor forskel fra første gang jeg var indlagt. Det var meget mere fred og ro og vi var fri for de mange bimlelyde fra alle de andre indlagte børn.

Jeg er sikker på at fred og ro og dyb søvn gør, at de små vokser bedre og det er jo det, det handler om.

Jeg tror også, at det kan gå ud over evnen at amme, hvis man ikke har ro og nær kontakt med sit barn. Jeg havde rigeligt med mælk, og det ved jeg nu, at det var meget vigtigt for tvillingernes trivsel, fordi naturen har indrettet det så forunderligt, at kvinder, der føder for tidligt, danner modermælk som er særlig næringsrig og også indeholder flere antistoffer, der beskytter barnet mod infektioner.

Michael og jeg kan mærke, at personalet på GN virkelig brænder for deres arbejde. Vi føler, at de lægger hele deres hjerte i deres arbejde. Det er en stor omsorg de yder. Når man har en dårlig dag, er de altid klar til at støtte en.

Vi ser dig, Gorm, som en dybt professionel mand med meget engagement i dit arbejde. Jeg har på fornemmelsen, at du kender hvert eneste barn på afdelingen.

Jeg er bare så taknemmelig for at jeg denne gang har haft mulighed for at være sammen med tvillingerne dag og nat.

Egentlig synes jeg jo, at alle mødre skal have mulighed for at sove sammen med deres barn og at det er et barns ret at have sin mor eller far ved siden af sig hele døgnet. Særlig når de er små og syge.

Jeg ved at det er dig, Mette, der uddanner personalet og til dig vil jeg sige, at vi har været meget glade for den pleje vi har fået.

Jeg synes det er dejligt, at I nu får en pris og dem synes jeg I skulle have rigtig mange af.

Det er godt at der er nogen, der har fået øjnene op for alt det I yder. Jeg tror man skal være af en helt særlig støbning for at kunne arbejde med børn, der har det så dårligt.

Selv om vi forældre kan skælde ud og være frustrerede, kommer I altid tilbage og er venlige. Det er virkelig dejligt, at I ikke bliver sure på os. 

Jeg vil slutte med at sige til lykke til jer begge to og af egen erfaring sige, at den pris har I og hele afdelingen VIRKELIG fortjent. 

 

Anja Jensen